24. september 2021
SJ kører blandt andet i dag direkte lyntog fra Københavns Hovedbanegård til Stockholm med togtypen X2000. Foto: Kasper Dudzik/presse
SJ kører blandt andet i dag direkte lyntog fra Københavns Hovedbanegård til Stockholm med togtypen X2000. Foto: Kasper Dudzik/presse
Foto: Kasper Dudzik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svensk DSB kan ikke bruge HH-tunnel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Svensk DSB kan ikke bruge HH-tunnel

Det statsejede jernbaneselskab SJ tror ikke på, at en HH-tunnel kan bruges til dets fjerntog.

Helsingør - 11. februar 2021 kl. 20:40
Af Andreas Norrie

Den nye dansk-svenske undersøgelse, som blandt andet har undersøgt økonomien bag en fast HH-forbindelse, er blever positivt modtager af borgmester Benedikte Kiær(K) og ikke mindst af Helsingborgs borgmester Peter Danielsson fra det konservative parti Moderaterne.
Ligeledes ser der også ud til at være flertal i begge byers byråd - med blandt andet opbakning fra socialdemokraterne - for at gå videre med planen. En plan, som består af en jernbanetunnel mellem selve Helsingør og Helsingborg samt en sydlig vejtunnel, som start I Helsingborg og går i land et sted omkring Espergærde og herfra kan tilsluttes motorsvejsnettet.

arrow Læs også: DEBAT: Vejtunnel er dyrere end togtunnel

Imidlertid er en HH-forbindelse ikke nogen lokal eller regional beslutning.

En sådan beslutning skal tages på nationalt plan i begge lande, og ses i sammenhæng med blandt andet Sveriges planer for højhastighedstog og flere direkte sovevognsforbindelser til Europa.

Ligeledes spiller godstransport på jernbane også en betydelig rolle i Sverige.

Derfor er det ikke uinteressant, at svenske DSB i form af SJ nu går ud og slår fast, at selskabet , der står for fjern- og udenlandstrafik, ikke kommer til at benytte en fast HH-forbindelse.

- ifølge undersøgelsen, så kommer en HH-tunnel ikke til at få nogen praktisk betydning for den fjernpersontrafik, som vi kører, siger Pär Helgesson fra SJ til Helsingborgs Dagblad.

Helgesson er ansvarlig for samfundskontakt og højhastighed i jernbaneselskabet, der er Sveriges største på de lange strækninger, og blandt andet driver en direkte forbindelse til Stockholm fra Københavns Hovedbanegård.

Problemet er ifølge SJ, at det vil være mere end svært at få plads til gennemgående tog midt i den almindelige trafik på Kystbanen. Samtidig vil en jernbanetunnel mellem Helsingør og Helsingborg heller ikke løse udfordringerne med at få plads til godstrafikken på jernbane.

Stor jernbanefremtid

Det ændrer ikke på, at SJ efter epidemien er ovre ser store perspektiver for den fjerntogene over Sundet og videre ned i Europa.

Ifølge Helsingborgs Dagblad vurderer SJ, at der vil være passagerunderlag for en fordobling af de direkte tog lyntog over Sundet. Det vil sige en afgang i timen fra København til Stockholm eller Göteborg.

- Og med Femern-forbindelsen, så bliver interessen ikke mindre, siger Pär Helgesson.

Selskabet er den forbindelse interesseret i ekstra banekapacitet mellem Malmø og København. Dette kunne eksempelvis være et ekstra tunnelrør ved siden af det eksisterende. Ligeledes vil selskabet også være interesseret i at benytte en mulig fast tunnelforbindelse mellem Landskrona og København, som der også er grupper, der driver lobbyvirksomhed for.

Det sidste projekt går under navnet »Europasporet«

arrow DEBAT: Lad os stå sammen og bevare vores by
18. marts 2021 kl. 07:04 Opdateret: kl. 15:41
arrow HH-forbindelse på Borgen: Dét mener Transportudvalget
18. marts 2021 kl. 05:01 Opdateret: kl. 15:18
arrow Sydsvenske byer drømmer om nye tunneler over Øresund
17. marts 2021 kl. 09:37 Opdateret: kl. 09:38
Stemmer du til kommunalvalget i år?