19. juni 2018
Anlægget set fra Flynderborgvej. Foto: Torben Eskerod
gallery icon

Se billedserie

Anlægget set fra Flynderborgvej. Foto: Torben Eskerod
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort renseanlæg er udvalgt til bog om vellykket betonarkitektur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort renseanlæg er udvalgt til bog om vellykket betonarkitektur
Helsingør - 14. juni 2018 kl. 16:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Helsingør Renseanlæg er med i det første samlede danske arkitekturværk og egentlige lærebog til arkitektstuderende og yngre arkitekter.

Helsingør Renseanlæg er et af 21 udvalgte, arkitektonisk vellykkede eksempler på betonarkitektur i en ny bog med titlen Dansk Betonarkitektur.

Bogen er blevet til på initiativ af branchefællesskabet Dansk Beton i Dansk Byggeri, og det er et redaktionsudvalg med repræsentanter for arkitektforeninger og undervisere på de højere læreanstalter, der har peget de 21 eksempler på betonarkitektur til inspiration for fremtidens arkitekter i deres arbejde med beton.

Lundgaard & Tranberg Arkitekter står bag Helsingør Renseanlæg. Arkitekterne har ud over Helsingør Renseanlæg to andre eksempler med i bogen, SEB Bank & Pension og Kvæsthusprojektet, begge i København. Dermed har Lundgaard & Tranberg Arkitekter flest bygninger med i bogen. Kvæsthusprojektet vandt In Situ-Prisen 2017.

I bogen fremhæver forfatteren om det unikke ved Helsingør Renseanlæg: Renseanlægget er en om¬ og tilbygning til et eksisterende anlæg. Anlægget bygget op som to vinkelstillede fløje, der mødes i en rotunde. Rotunden er udformet som en cirkulær, søjlebåren bygning af pladsstøbt beton. Bygningerne er delvist beklædt med hvide fliser, der også ses som mosaikbeklædning, indstøbt i overfladen på indgangssidens 16 betonsøjler. Anlægget begrænses mod omverdenen af en bastionsmur, sammensat af nogle få betonelementer. Elementerne er støbt i lys, glat beton.

Dansk Betonarkitektur er skrevet af arkitekt MAA Jørgen Hegner Christiansen, tidligere fagredaktør ved Arkitekten, og har forord af professor Carsten Thau, Kunstakademiets Arkitektskole. Thomas Juul Andersen, Arkitekt MAA og faglig leder på Betoncentret på Teknologisk Institut, har været fagkonsulent og medforfatter på de to oversigtskapitler. Bogen er illustreret med fotos af Torbens Eskerod, der har rejst land og rige tyndt for at fange bygningerne i det helt rigtige lys. Den grafiske tilrettelæggelse står Carl-H.K. Zakrisson for.

Bogen er netop udkommet på Forlaget Vandkunsten.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk