12. juni 2021
Det er selve den gamle hospitalsbygning bagerst i billedet, som nu er genstand for stor investorinteresse.  Foto: Allan Nørregaard
Det er selve den gamle hospitalsbygning bagerst i billedet, som nu er genstand for stor investorinteresse. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort ejendomsfirma er klar til trecifret million-investering ved hospital

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort ejendomsfirma er klar til trecifret million-investering ved hospital

Ifølge branchemediet Ejendomswatch.dk er østjyske Koncenton klar til at købe 150 lejligheder af selskabet Tretårnet 2, som ejer det gamle hospital. Kontakten er ifølge mediet formidlet af ejendomshandleren Peter Norvig.

Helsingør - 13. maj 2021 kl. 04:39
Af Andreas Norrie

Der er masser af aktivitet omkring Helsingørs tidligere hospital på Esrumvej, hvor det blandt andet i disse dage går stærkt med byggeriet af lejlighederne i ejendomsselskabet Balders projekt Ofeliahaven ved Hjørnet Esrumvej/Klostermosevej.

arrow Læs også: 109 nye boliger på vej i Ofeliahaven

Interessen for området, der ligger lige ud til Teglstrup Hegn og Helsingørs fredede Nordvestkile, er tilsyneladende også stor hos Aarhus-selskabet Koncenton, der er en af de helt store aktører på det danske ejendomsmarked, hvor det udbyder ejendomsprojekter til blandt andet private investorer.

Således bekræfter selskabets ejendomsindkøber Andreas Kjær overfor Ejendomswatch.dk, at selskabet er interesseret i området, og har henvendt sig til ejerne af selskabet Tretårnet 2 ApS.

Ifølge det normalt velunderrettede medie, så har Koncenton tilbudt cirka 385 millioner kroner for lidt mere end 150 lejligheder i projektet. Der skulle dog endnu ikke være indgået nogen formel eller uformel aftale.

Indehaveren af selskabet Tretårnet 2 ApS, advokat Thomas Carlsen fra Silkeborg, oplyser til Ejendomswatch, at det var med den omdiskuterede tidligere ejendomsmægler Peter Norvig som mellemled, at han blev orienteret om købsinteresseren. Der var nemlig ikke tale om et projekt, som var sat til salg på det åbne marked.

Thomas Carlsen oplyser dog samtidig til mediet, at han endnu ikke har søgt nogen byggetilladelse til at opføre 150 lejligheder.

Thomas Carlsen overtog sidste år ejerselskabet af Tretårn-selskabet fra ejendomsudviklerne Michael Nielsen og Eskil Peter Lund, der oprindeligt købte grunden af statslige Freja Ejendomme for beskedne fire millioner kroner.

Tretårnet 2 ejer selve det gamle hospitalsbyggeri i beton, som stadig fylder meget i landskabet. Projektet ved navn Tretårnet handler blandt andet om at skabe private lejelejligheder for mange forskellige aldersgrupper under mottoet »en landsby på højden«. Store fællesarealer, café og fitnesscenter skal præge det fællesskabsorienterede projekt.

Stabile afkast

Koncenton er i øvrigt ikke det eneste selskab, der er interesseret i at købe lejligheder i området. Således var 32 private lejeligheder ved siden af REMA 1000 knap nok bygget færdige før udvikleren Innovater i en pressemeddelelse sendt i marts til Frederiksborg Amts Avis kunne meddele, at alle lejlighederne var blevet solgt til Nectar Invest, som regnende med et langsigtet og stabilt afkast.

- Vi forventer at kunne levere et stabilt afkast til vores investorer over de næste mange år. Ejendommen var fuldt udlejet mere end tre måneder før færdiggørelse, sagde direktør Bjørk Krogshave fra Nectar Invest i pressemeddelelsen.

arrow Køber hospitals-grund, og bygger 110 nye lejeboliger
06. maj 2020 kl. 04:19 Opdateret: kl. 18:21
arrow SF står udenfor lokalplan af frygt for profit-plejehjem
28. april 2020 kl. 04:36 Opdateret: kl. 19:48
arrow Byråd ventes at godkende endelig plan for hospitalsgrund
27. april 2020 kl. 04:27 Opdateret: kl. 20:11
Hvor langt tror du Danmark når ved EM