17. juli 2019
Sting-koncerten endte med at give et overskud på lidt over 750.000 kroner for arrangørerne hos Kulturværftet på trods af, at 80?er-stjernen skulle have et honorar på over tre millioner kroner. Men nu skal Helsingør Kommune måske betale en ekstraregning. Foto: Allan Nørregaard
Sting-koncerten endte med at give et overskud på lidt over 750.000 kroner for arrangørerne hos Kulturværftet på trods af, at 80?er-stjernen skulle have et honorar på over tre millioner kroner. Men nu skal Helsingør Kommune måske betale en ekstraregning. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sting-koncert kan give stor ekstra-regning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sting-koncert kan give stor ekstra-regning
Opdateret 13. januar 2017 kl. 05:59
Helsingør - 12. januar 2017 kl. 03:55
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HamletScenen var nødt til at aflyse programlagt forestilling på grund af Sting-koncerten på havnefronten - og blev lovet kompensation. Men forvaltning tøver. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det blev af Helsingør Kommune betragtet som noget af et scoop, da Kulturværftet kunne skaffe en udendørs koncert med verdensstjernen Sting i august, og kommunen gik også med det samme ind og garanterede økonomisk for koncerten.

arrow Læs også: Sting-ballade: Teater får kun halv erstatning

En koncert med et verdensnavn på havnefronten foran Kulturværftet og Kronborg havde længe været et stort politisk ønske. Imidlertid faldt datoen i 4. august sammen med HamletScenens Shakespeare Festival på Kronborg og den store internationale gadeteaterfestival Passage-festival ligesom den direkte forbindelse til fejringen af Hamlet og Shakespeare i 2016 også var noget uklar.

Garanti fra direktør
Særligt i klemme af bookningen af Sting følte ledelsen af egnsteatret HamletScenen sig, som måtte aflyse torsdagens forestilling » Measure for Pleasure« med de internationale teaterkompagnier Cheek by Jowl og Pushkin Theatre, der var planlagt før teatret vidste noget om Stings besøg i Helsingør. Stykket skulle have spillet samtidigt med koncerten i Kronborgs Slotsgård, men måtte aflyses på grund af støjen fra koncerten.

Direktør Marianne Hoff Andersen fra Helsingør Kommune var da også godt klar over, at der var tale om en udfordring, og garanterede i december 2015 i et brev til HamletScenens bestyrelse, at man » Helsingør Kommune er parate til at dække denne forøgede risiko ved den aflyste forestilling, idet kommunen ser det som en styrke at kunne tilbyde flere forskellige arrangementer i august måned, for at tiltrække flere og forskellige mennesker«.

Da Frederiksborg Amts Avis lige efter koncerten for første gang kunne fortælle om historien om en kompensation til HamletScenen på grund af den aflyste forestilling, fremhævede Kultur og Turismeudvalgets formand Henrik Møller(S), da også, at det var helt naturligt, at kommunen dækkede teatrets omkostninger i forhold til det manglende billetsalg denne aften, da HamletScenen var uden skyld i aflysningen.

Uenighed om kompensation
Imidlertid er Helsingør Kommunes Administration tilsyneladende ikke længere enige med HamletScenen om i hvilket om omfang, som kommunen er forpligtet til at betale en kompensation for den aflyste forestilling.

Således fremgår det af dagsordenen til Kultur- og Turismeudvalgets møde på tirsdag, at kommunen har modtaget en faktura på 416.504 kroner for den aflyste forestilling. Et beløb, som kommunens administration nu ikke nødvendigvis mener, at man er forpligtet til at betale. Administrationen fremhæver nemlig, at det ikke i kommunens brev blev klart formuleret, hvad det mere præcist var, at kommunen havde forpligtet sig til at betale.

HamletScenens faktura bygger på de samlede omkostninger ved tabt billetsalg, andel af løn til teatertruppen denne aften og andel af løn til HamletScenens egne ansatte samme dag . Administrationen påpeger i den forbindelse, at man i realiteten kan afvise dette krav helt og holdent, da HamletScenen i forbindelse med regnskabet for HamletScenens Shakespeare Festival havde været et mindreforbrug på 426.000 kroner. Med andre ord kan der fra kommunens side argumenteres for, at der ikke har været noget tab hos egnsteateret.

Fem forskellige beløb
Administrationens indstiller til politikerne i Kultur- og Turismeudvalget, at der bliver truffet et valg mellem fem forskellige løsninger. Den første er at afvise kravet fuldstændigt, den anden er at betale fakturaen, det tredje er betale en kompensation på 43.000 kroner for udeblevet billetsalg beregnet ud fra andelen af 26 forestillinger ved en belægning på 50 procent, der var den gennemsnitlige belægning under festivalen. Den fjerde mulighed er at betale 185.040 kroner for manglende billetsalg ved en belægning på 75 procent, som der var budgettet med. Den femte løsning er, at betale en kompensation på lidt over 194.600 kroner, som er beregnet ud fra en belægning på 75 procent fordelt på de 21 festivaldage.

arrow Kulturværftet kæmper stadig med underskud
06. oktober 2016 kl. 04:00 Opdateret: kl. 13:36
arrow Se billederne: Sting spillede foran Kronborg
05. august 2016 kl. 00:27 Opdateret: kl. 22:30

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede