11. maj 2021
I år bliver der ikke løbet stafet her på det gamle stadion på Nordre Strandvej og begivenheden er også rykket et par måneder. Foto: Trine Lønbro Nielsen
I år bliver der ikke løbet stafet her på det gamle stadion på Nordre Strandvej og begivenheden er også rykket et par måneder. Foto: Trine Lønbro Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stafet for Livet er tilbage og turen går rundt om Kronborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stafet for Livet er tilbage og turen går rundt om Kronborg
Helsingør - 04. maj 2021 kl. 05:58

Stafet for Livet i Helsingør er tilbage efter sidste års corona-pause og nu i en stærkt fornyet version med Danmarks smukkeste bane rundt om Kronborg Slot. Starten går den 4. september fra den nye base på Kulturhavnen. Det bliver fantastisk, lover stafettens nye formand og de hårdtarbejdende folk i planlægningsgruppen.

Folkene bag Stafet for Livet har haft et travlt forår. Det blev hurtigt klart, at tidspunktet for afholdelsen af stafetten måtte flyttes fra juni til september for at komme på nogenlunde sikker afstand af coronaen. Samtidig blev det besluttet at finde en ny ramme for begivenheden.

- Derfor er vi utroligt glade for at fortælle, at Stafetten er tilbage lørdag den 4. september med base i Kulturhavnen og med Danmarks smukkeste stafet-rute rundt om Kronborg. Dermed er der lagt op til en fantastisk stafet for alle, der i fællesskab vil være med til at samle penge ind til kræftforskning og -forebyggelse," fortæller Stafettens nye formand Lene Lissau i en pressemeddelelse.

- At vi kan afholde Stafetten i Kulturhavnen i samarbejde med Madmarkedet er en fantastisk nyhed, som også sikrer, at der er rum og plads til, at vi kan passe godt på vores 'Fightere' - de der selv har haft kræft.

12 timer

Stafetten vil i år strække sig over 12 timer mod med start lørdag formiddag kl. 11. Bortset fra det vil Stafetten som sædvanlig byde på hyggeligt samvær, god mad og drikke, underholdning, taler og den obligatoriske lysfest ud på aftenen. Og så selvfølgelig muligheden for at få rørt benene alt efter lyst og formåen. Omdrejningspunktet er som tidligere år de mange tilmeldte hold, der skal ud og løbe og gå på banen rundt om Kronborg. For hver omgang der bliver løbet eller gået, falder der forhåbentlig et beløb af til Kræftens Bekæmpelse. Hvor stort det er, beror på hvor gavmilde de tilmeldte holds runde-sponsorer er.

- Vi håber, at rigtige mange hold vil stille op, og at byens virksomheder vil melde sig som sponsorer. Så, er der virksomheder, der læser med her, er det bare med at komme ud af startklodserne. Pengene går til en god sag, som berører os alle, fortæller Lene Lissau, der selv er tidligere kræftpatient. Hun opfordrer også til, at man melder sig til planlægningsgruppen, hvis man har lyst til at give en hånd med sammen med en masse søde mennesker.

Vil man vide mere om Stafetten, tilmelde et hold, give en hånd med eller bidrage økonomisk så kig forbi: https://www.stafetforlivet.dk/stafet/helsingoer.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?