17. februar 2019
Der plejer at være sort af mennesker på Stengade på kulturnatten. Foto: Sarah Marie Winther
Der plejer at være sort af mennesker på Stengade på kulturnatten. Foto: Sarah Marie Winther
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skab din egen kulturnat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skab din egen kulturnat
Helsingør - 26. juni 2018 kl. 07:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FællesSKAB, VenSKAB, SamSKAB, SelvSKABT. »Skab »er temaet for årets kulturnat, hvor man nu kan tilmelde aktiviteter.

I september 2018 holdes der Kulturnat i både Hornbæk/Tikøb, Espergærde og Helsingør. Årets tema er fundet med essensen af Kulturnætterne i Helsingør og omegn som omdrejningspunkt: At alle byerne, både Tikøb, Hornbæk, Espergærde og Helsingør, vågner op og bliver levende også på en sen efterårsaften.

arrow Læs også: To kulturpriser uddeles på Kulturnatten

Fornemmelsen af et levende myldrende byliv får vi ifølge Kulturnattens Styregruppe kun, fordi vi sammen er med til at SKABE denne aften: Som familie, der er på tur rundt til de mange og forskellige tilbud i alle former, farver og aldre. Som arrangør af aktiviteter - både store institutioner, men i særdeleshed også små aktører, der på forskellig vis aktiverer både byens mursten, pladser og borgere.

Derfor er årets inspirations-tema SKAB: Tænkt som en beholder, et skab endda, der kan rumme en bred vifte af indhold: At SKABE er at give liv til noget - og det gør vi netop når vi mødes ude i byerne på Kulturnatten. Kulturnatten bliver som klædeSKABET i historien om Narnia: Udenpå ligner det et helt almindeligt, og måske endda lidt kedeligt skab - men når vi går igennem ser alt pludselig anderledes ud sådan en aften.

FællesSKAB, VenSKAB, SamSKAB, SelvSKABT, BilledSKABE, FredsSKABE, SKAB dig, SKAB dig tosset, SKAB sammen, SKAB frihed...

Som altid er årets tema kun tænkt som en inspirationsramme:

- Kulturnattens største styrke er netop, at det er en bred og folkelig event, og der er på den måde ingen regler der skal følges i forhold til temaet - det er kun tænkt som en inspiration og en samlende ramme om aftenerne,,siger Jens Frimann Hansen fra Helsingør Teater, som er formand for Kulturnattens Styregruppe.

Flere kulturnætter
Som altid afholdes Kulturnatten i Helsingør og Espergærde den sidste fredag i september - altså den 28. september 2018. I Hornbæk og Tikøb afholdes Kulturnatten en uge før, fredag den 21. september. Dermed har borgerne i Helsingør Kommune faktisk hele to Kulturnætter at deltage i, og det vil Sekretariatet for Kulturnatten meget gerne forsøge at formidle endnu bedre:

Derfor vil man som arrangør se, at der er ikke én men hele tre tilmeldingsmuligheder til programmet, både det trykte og online.

De indtastede aktiviteter vil også optræde adskilt på www.kulturnathelsingor.dk og i det samlede trykte program som tre selvstændige programmer, så man bedre kan orientere sig i de mange tilbud de forskellige steder.

Hvis man vil med i det trykte Kulturnat program indtastes kulturnat-arrangement sammen med et billede:

Husk at skrive en god, kort og præcis tekst der beskriver arrangementet og målgruppen, samt at vedhæfte et billede, der fortæller noget om aktiviteten.

Mulighed for tilskud
Også i år kan man søge om et mindre tilskud til en aktivitet på Kulturnatten. Det er vigtigt at understrege, at det netop er mindre tilskud, Kulturnatten har mulighed for at bidrage med: Der støttes sædvanligvis i størrelsesordenen 500-2.000 kr. Tilskuddene prioriteres til deciderede aktiviteter for borgerne på selve Kulturnatten.

Ansøgning sker via www.kulturnathelsingor.dk.

arrow Rundvisning på rådhuset
27. september 2018 kl. 15:55 Opdateret: kl. 09:36
arrow Nat på museet
25. september 2018 kl. 14:14 Opdateret: kl. 12:24
arrow Billeder: Kulturen blev hyldet. Det samme gjorde kærligheden
21. september 2018 kl. 22:21 Opdateret: kl. 22:21

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk