18. november 2019
En lang række foreninger og organisationer i Espergærde er gået sammen om at arrangere Sankthans på Havnen. Foto: PR
En lang række foreninger og organisationer i Espergærde er gået sammen om at arrangere Sankthans på Havnen. Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sankthans for hele familien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sankthans for hele familien
Helsingør - 16. juni 2019 kl. 15:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Årets sankthans-arrangement rykker fra Kirkestranden og over på havnen med masser af aktiviteter for hele familien den 23. juni.

Sankthans-traditionerne i Espergærde bliver fornyet, når årets bålfest i år bliver holdt på havnen i stedet for Kirkestranden.

Det nye initiativ er skabt af en række af Espergærdes foreninger og andre aktører, der er gået sammen om at skabe det, de håber bliver en byfest og begyndelsen på en ny tradition.

- Vi prøver at lave et arrangement, hvor folk vælger at komme ned og fejre SanktHans på havnen i stedet for at blive hjemme i haverne, siger Helle Josefsen, inspektør for Ungdomsskolen, der er en af initiativtagerne.

Sankthans på Havnen er fællestitlen på en dag, der i virkeligheden starter længe inden, bålet tændes. Eller bålene, faktisk, for i år bliver der flammer for både børnene og de voksne.

Kl. 19 er der nemlig børnebål på den store strand, så de mindste kan nå at være med, hvis de ikke kan holde ud, til mørket begynder at falde på.

Byens unge fra Ungdomsskolen holder koncert ved børnebålet, inden det tændes, og her kan de yngste kaste hjemmelavede Rullinger på bålet. De små, simple papfigurer, der bl.a. er kendt fra Mini-MGP, skal erstatte heksen på børnebålet, og i ugen op til er de blevet produceret i samarbejde med Espergærde Skole og de lokale sfo'er. Men man kan også lave sine egne Rullinger i en bod på havnen.

Heller ikke "voksen-bålet" er helt, som det plejer. Det er nemlig anbragt på en flåde og sejles ud på vandet, foran havnen, hvor det tændes kl. 21.30 af Espergærde-spejderne. Umiddelbart forinden kan man høre årets båltaler. Det er Cecilie Schackinger, sognepræst i Egebæksvang Kirke, og hun er også vært for et musik-arrangement i kirken, der starter kl. 22.

Overskuddet fra Sankthans på Havnen går til ungdomsarbejdet i Espergærdes foreninger.

Det er Espergærde IF, Espergærde Byforening, Espergærde Skole, Espergærde-spejderne, Egebæksvang Kirke, Espergærde Sejlklub, Ungdomsskolen i Espergærde samt Fiskeboden på havnen, der er gået sammen om at lave sankthans-festen.

Man kan læse mere på Facebook-begivenheden Sankthans på Havnen.

Programmet for Sankthans på Havnen starter klokken 12.30 med Havnebanko, og klokken 18 åbner bar Bar og boder. Ungdomsskolen holder koncert ved børnebålet på Store Strand klokken 18.30. og klokken 19 tændes Børnebålet.

Programmet fortsætter med Musik på havnen og fællessang klokken 21.10, hvorefter sognepræst Cecilie Schackinger holder båltale. Klokken 21.30 tænder spejderne bålet og programmet fortsætter med mere musik på havnen og en koncert i Egebæksvang Kirke klokken 22.

grafik køb billede