25. juni 2019
Gurrehus? historie går tilbage til 1500-tallet, men slottes hovedbygning er af nyere dato. Foto: Boliga.dk
Gurrehus? historie går tilbage til 1500-tallet, men slottes hovedbygning er af nyere dato. Foto: Boliga.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Royalt slot kan blive dit for 52 millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Royalt slot kan blive dit for 52 millioner
Helsingør - 12. juni 2019 kl. 09:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er landet en påfugl på det nordsjællandske boligmarked: For selvom området er vant til de helt store prisskilte og tilsvarende flotte salgsbeskrivelser fyldt med gloser som "havudsigt", "sildebensparket" og "stuer en suite", er det alligevel ikke hverdagskost, at der står "slot" ud for boligtypen.

arrow Læs også: Slot sat til salg for 58 millioner kroner

Men det er nu tilfældet; Danmarks p.t. sjettedyreste hus, der netop er kommet til salg, er nemlig i den royale kategori. Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Gurrehus Slot er således adressens tilnavn, og vil man rykke ind på den over 43.000 kvadratmeter store grund, koster det 52 millioner kroner.

Slottet er til salg hos liebhavermæglerkæden Ivan Eltoft Nielsen, der i salgsannoncen beskriver adressen som "en meget unik og sjælden mulighed for at erhverve et historisk jagtslot så tæt på København". Gurrehus Slot ligger ved Gurre ud til Gurre Sø

Ifølge Boliga.dks oplysninger rummer bygningen 2.590 boligkvadratmeter fordelt over 30 værelser, og dertil kommer godt 1.000 kvadratmeter kælder.

Ejendommen er bygget i 1883, og siden da har slottet både været i Forsvarets og private ejeres varetægt. Det mest iøjnefaldende navn på listen over tidligere residerende må dog nok være Prins Georg af Grækenland, der ejede de eksklusive kvadratmeter frem til slutningen af 50'erne.

Ifølge salgsopstillingen fra Ivan Eltoft Nielsen foretog prinsen flere ændringer på slottet, der i dag fremstår renoveret, men dog med de fleste gamle, herskabelige detaljer bevaret.

Villamarkedet - særligt i Nordsjælland - ser jævnligt udbudspriser i samme leje som det, Gurrehus Slot er udbudt til salg for, ligesom der fra tid til anden også kommer boliger til salg med prisskilte en del over de 50 millioner kroner.

For øjeblikket er det således en strandvejsvilla i Vedbæk , der til en pris på 75 millioner kroner, kan kalde sig landets dyreste villa udbudt til salg.

Det hører i øvrigt med til billedet, at man faktisk ser ud til at kunne gøre et røverkøb. I 2013 kunne Frederiksborg Amts Avis nemlig fortælle, at slottet i en stor annonce i dagbladet Børsen var blevet annonceret til salg for 100 millioner. Slottets nærmere beliggenhed blev ikke nævnt i annoncen, men avisen kunne afsløre, at der var tale om Gurrehus Slot.

Se Gurrehus Slot her
https://www.boliga.dk/galleri/2071

arrow Plan om café eller bryggeri ved slotsruin
02. marts 2015 kl. 14:18 Opdateret: kl. 20:42
arrow Slot sat til salg for 100 millioner kroner
23. juli 2013 kl. 03:50 Opdateret: kl. 13:02

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede