5. juni 2020
Skolen ved Rønnebær Allé er opført i 1960?erne - og det kan ses og mærkes i gymnastiksalen. Foto: Lars Skov
Skolen ved Rønnebær Allé er opført i 1960?erne - og det kan ses og mærkes i gymnastiksalen. Foto: Lars Skov
Foto: Fotograf Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Projekt vil skabe nyt liv i gymnastiksal fra 1960'erne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Projekt vil skabe nyt liv i gymnastiksal fra 1960'erne
Helsingør - 20. maj 2020 kl. 06:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gymnastiksalen på Skolen ved Rønnebær Allé i Helsingør er udvalgt til at indgå i projekt ’Gamle Gymnastiksale - nye muligheder’.

- Gymnastiksalene er slet ikke tidssvarende og arealmæssigt dækker de ikke de behov, som idrætsfaget i udskolingen har brug for." Sådan lyder Helsingør Kommunes beskrivelse af gymnastiksalene på Skolen ved Rønnebær Allé.

Skolens to gymnastiksale, der begge står i original stand fra 1963, er af Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Skoleidræt og Lokale og Anlægsfonden nu blevet udvalgt til at komme med i projektet 'Gamle gymnastiksale - nye muligheder', som skal køre henover de næste fire år.

Formålet med projektet er at gøre de klassiske skolegymnastiksale bedre egnet til nutidens behov. I dag er der behov for, at gymnastiksalene fungerer som faglokaler for idrætsfaget, at de understøtter samarbejdet med idrætsforeningerne (åben skole), og at foreningerne kan benytte sig af dem til foreningsidræt efter skoletid.

- Vi ønsker at understøtte udviklingen af et idrætskraftcenter, som kan bidrage til talent- og elitesatsningen, fremme mulighederne for en varieret idrætsundervisning, styrke brobygningen mellem skole- og foreningssamarbejde og endeligt skabe nye muligheder for idrætsfællesskaber, skriver kommunen i ansøgningen om at komme med i projektet.

De ambitioner er også nogle, som organisationerne bag projekt "Gamle gymnastiksale - nye muligheder" bakker op om:

- Vores mål med projektet er netop, at vi skal udvikle og afprøve en række konkrete løsninger på nytænkende indretning samt om- og tilbygning af gymnastiksale, så de i højere grad understøtter de nutidige behov både til brug i undervisningen, men også så lokalsamfundet og dets foreninger i højere grad bliver inviteret til at bruge faciliteterne,siger Torben Hansen, udviklingskonsulent i Dansk Skoleidræt, der har været med til at udvælge de kommende projekter.

De ti lokale eksempelprojekter, der nu er fundet, udvikles i første omgang gennem en fælles udviklingsproces. Her vil der blive udtænkt konkrete bud på, hvordan gymnastiksalen kan nytænkes og udnyttes bedre. Fem af dem udvælges til et videre forløb med henblik på realisering. Til hvert af de ti eksempelprojekter, i den indledende fælles udviklingsfase, er der afsat 100.000 kr. til arkitektfaglig rådgivning. Heraf skal bygherre bidrage med en egenbetaling på 50.000 kr.

Der er behov for at nytænke de mange gymnastiksale fra 60'erne og 70'erne, der ligger på landets folkeskoler, og derfor er Dansk Skoleidræt, Lokale og Anlægsfonden (LOA) og Danmarks Idrætsforbund (DIF) gået sammen i partnerskabsprojektet 'Gamle gymnastiksale - nye muligheder'. Projektet, der løber i perioden 2020-2024, skal udvikle, afprøve og videreformidle konkrete, gode og inspirerende ideer til ombygning og nyindretning af gymnastiksale. Der er afsat 2.225.000 kr. Efter udviklingsfasen følger selve realiseringsfasen, hvor gymnastiksalene moderniseres, ombygges og/eller tilbygges. Her skal de udvalgte fem bygherrer selv medfinansiere 2/3 af de samlede anlægsomkostninger

Skolen ved Rønnebær Allé huser alle 7. - 9. klasser i Snekkersten Skoledistrikt. Herunder huser skolen også Helsingør Kommunes 6 idrætsklasser, der er et idrætstilbud i samarbejde med lokale idrætsforeninger og Team Danmark.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?