27. juli 2021
Mathilde og Peter Glipstrup-Bonde håber også på at kunne finde en samarbejdspartner i Ålsgårde-Hornbæk-området. Foto: Allan Nørgaard
Mathilde og Peter Glipstrup-Bonde håber også på at kunne finde en samarbejdspartner i Ålsgårde-Hornbæk-området. Foto: Allan Nørgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populært bageri har vokseværk: - Vi vil lege med alle, der vil lege med os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Populært bageri har vokseværk: - Vi vil lege med alle, der vil lege med os

Det startede som sjov surdejs-nørderi, der skulle samle tankerne og få Peter Glipstrup-Bonde godt igennem et stressforløb, men folk er vilde med godt bagværk, og nu er Kapauw Bakery vokset til en seriøs business med ansatte og kendte samarbejdspartnere.

Helsingør - 17. juni 2021 kl. 05:02
Af Trine Lønbro Nielsen

Det begyndte som en hobby, der alligevel gav lidt for mange brød i afkast til, at Peter Glipstrup-Bonde og hans familie kunne nå at spise det hele. Sammen med sin kone Mathilde Glipstrup-Bonde startede han derfor mikrobageriet Kapauw Bakery med weekendsalg via Instagram, og siden er deres bagværk kun blevet mere og mere populært - ja faktisk så populært, at mikrobageri-titlen ikke længere er helt passende.

arrow Læs også: Mikrobageri vokser: Indleder samarbejde med kendispar

- Som jeg talte med en bager i Kolding om, så kan vi nok ikke rigtig kalde os et mikrobageri længere, men det er også okay, for det er jo fordi, vi er i rivende udvikling, siger Peter Glipstrup-Bonde med en henvisning til de mange projekter, han og Mathilde har på bedding.

Nyt samarbejde

Fra at sælge 10-15 brød lørdag og søndag sælger de nu hurtigt et par hundrede på en weekend, og derfor er det ifølge Peter også helt naturligt at udvide biksen, så endnu flere kan nyde godt af lækkerierne, når weekenden står for døren.

- Hele ideen med Kapauw Bakery er at gentænke bagerkonceptet og tænke ind i bægerdygtigheds-tankegangen, og derfor vil vi gerne finde nogle samarbejdspartnere, som vi kan udlevere brød hos, fortæller han og afslører, at Kapauw Bakery netop har indgået et samarbejde med forretningen Stokværk i Espergærde Centret.

- Det viste sig, at Stokværk havde samme tanker som os, og derfor er det jo helt perfekt. Fremover bliver det sådan, at man også kan afhente sit brød her - ligesom man lige nu kan det ved Sundbusserne, og om ikke så længe kan man også bestille det gennem butikkens hjemmeside, lyder det.

Flere vil have brød

Det er især den stigende efterspørgsel på Kapauws lækre, økologiske bagværk, der har gjort, at parret nu udvider. Siden de startede bageriet op tidligere i år har de øget produktionen markant, men alligevel må de melde udsolgt af brød helt frem til den 10. juli.

- Vi har virkelig travlt, og det er så dejligt, at folk kan lide det, vi laver. Nu tilbyder vi afhentning i Espergærde også, men vi har samtidig brug for flere hænder, og derfor har vi ansat en ny bager, som er mindst ligeså stor en surdejsnørd, som os selv, fortæller Peter, der forklarer, at selvom bageriet har vokseværk, så går Kapauw Bakery ikke på kompromis med hverken kvalitet eller nærvær.

- Det er vigtigt for os, at vi ikke går på kompromis med noget som helst, og at folk kan stole på, at brødet er i høj kvalitet, når de køber deres brød hos os. Vi vil have en komplet åbenhed, og folk skal vide, at der nu også er en anden bager. Derfor vil vores nye medarbejder Anton også florere på vores Instagram ligeså meget som os selv, tilføjer han.

Tag en chance

Selvom samarbejdet med Stokværk kun lige er kommet i hus og går i luften med salg af brød og cruffins fra på lørdag, så er der allerede en masse nye samarbejder i støbeskeen.

En af de seneste ideer, som Peter og Mathilde har fået, er at præsentere deres bagværk for journalistparret Esben Bjerre og Sisse Sejr-Nørgaard.

Ligesom dem selv har de startet et lille salgsprojekt op på hjemadressen.

Fra deres lejlighed, der har et vindue lige ud til Folkets Park på Nørrebro i København, sælger de forfriskninger, sådan lidt ad hoc - altså når de lige er hjemme og har tid - og de kalder meget passende deres lille vinduessalg for 'Ad Hoc Kiosk'.

- Vi var derinde i lørdags og vise vores populære cruffins frem. Det er et godt eksempel på, hvordan vi får en idé og lynhurtigt handler på den. Det værste, der kan ske er jo bare, at de havde sagt nej tak, men det gjorde de ikke, fortæller Peter og siger, at han sagtens kan forestille sig, hvordan deres cruffins, der er en blanding af en croissant og en muffin, bliver solgt enkeltvis i kendisparrets biks.

- Det er jo bare med at prøve nogle ting af.

Udover Ad Hoc Kiosk arbejder Mathilde og Peter også på at få et samarbejde med vinbaren Trianglen No. 7 på Østerbro i København op at stå, og selvom det måske ikke for alle virker som det helt naturlige match, så er det det bestemt, forklarer Peter.

- Vi har egentlig meget samme segment, og så er det klart at vinsalget jo er begrænset en tirsdag formiddag, så der kan vi så udlevere vores brød, siger han og fortsætter:

- Vi vil gerne lege med alle, der vil lege med os.

arrow Kapauw Bakery er Helsingørs nye mikrobageri
03. april 2021 kl. 06:49 Opdateret: kl. 16:52
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?