6. maj 2021
Susanna Sommer fortæller om Drømmenes Kaptajn. Foto: Agnete Schlichtkrul
Susanna Sommer fortæller om Drømmenes Kaptajn. Foto: Agnete Schlichtkrul
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Passion for podcasts

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Passion for podcasts

Kom med bag kulissen og håndværket - med fire af Danmarks bedste lyd- og podcastfortællere

Helsingør - 21. april 2021 kl. 19:31

Lyd generelt og podcasts i særdeleshed har for alvor gjort sit indtog i danskernes hverdag. Hvordan bygger man en lydfortælling op, så lytterne bliver hængende til slut? Nu kan man komme med bag lydkulissen, når Toldkammeret inviterer fire af Danmarks bedste lyd- og podcastfortællere til Helsingør til den nye hyggelige Lyttesaloner. Over fire aftner i maj og juni måned skal man dels lytte til radioprogrammer og podcasts sammen, dels tager turen ind i det magiske og kreative rum, hvor alle valg og fravalg bliver vendt og drejet.

Poetiske rejser

- Hvad fungerer godt på lyd? Hvad er tilrettelæggernes tanker bag? Hvilken oplevelse skal vi som lytter sidde tilbage med? Disse og mange andre emner vil hver lyttesalon komme omkring. Publikum vil selv få mulighed for at deltage aktivt og stille spørgsmål til hver af de indbudte gæster. Hver lyttesalon er delt op i en bestemt genre, og vi skal både lytte til true crime, satire, montage og en poetisk lydrejse, fortæller arrangørerne.

Erfaren radiomand bag

Det er podcastproducent og mangeårig DR-medarbejder Thomas Bernsen, som er vært på salonerne. Thomas har bl.a. været producer og producent i Radio Drama og har stået bag DR-succeserne Rytteriet, I Hegnet og Sort Samvittighed på P1.

- Jeg glæder mig til at omdanne Toldkammerret til en hyggelig Lyttesalon, hvor publikum skal sidde i stearinlysets skær og lytte til de gode fortællinger, som de indbudte gæster tager med sig til Helsingør. Jeg håber, at den opblomstring, som lydfortællinger oplever for tiden, vil få mange til at komme til Toldkammeret og være sammen om fængende lytte oplevelser, fortæller Thomas Bernsen.

Lyttesalonerne i Toldkammeret finder sted tirsdagene den 18. maj, 25. maj, 1. juni og 8. juni. Alle dage kl. 19.00

18. maj: Drømmenes Kaptajn - gæst Susanna Sommer

25. maj: Satire - Rytteriet - gæst Rasmus Botoft

1. juni: True crime - Bomben i Søllerødgade - gæst Regine Frederiksen

8. juni: Montage - Eliten fra Minefeltet - gæst Torben Brandt

Billetter: 75 kr. på kuto.dk

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?