19. juli 2019
Rasmus Paludan besøgte Axeltorv mandag under stort politiopbud. Foto: Andreas Norrie
Rasmus Paludan besøgte Axeltorv mandag under stort politiopbud. Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På fem valgsteder var Stram Kurs over spærregrænsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På fem valgsteder var Stram Kurs over spærregrænsen
Helsingør - 06. juni 2019 kl. 13:56
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Valg-geografi: På et valgsted fik S over 35 procent, og på fem valgsteder var Stram Kurs over spærregrænsen.

arrow Læs også: Paludanbesøg: Masser politi, minimal interesse

Valgresultatet i Helsingør Kredsen, som er identisk med Helsingør Kommune, pegede på det fleste områder i samme retning som på landsplan. Hovedtendensen i kredsen udover en stor tilbagegang til DF var en beskeden tilbagegang for S, som stadig blev største parti. Derudover var der massiv fremgang til både R og K.

Men ser man resultaterne på det enkelte valgsteder, så viser det en kommune, hvor indbyggerne stemmer ganske forskelligt alt efter, hvor de bor. Og hvor man ikke skulle tro, at folk boede i den samme kommune.

Som nævnt gik S, som havde opstillet byrådspolitiker Henrik Møller som folketingskandidat, lidt tilbage. Men på et valgsted havde det gamle arbejderparti faktisk en betydelig fremgang. På valgstedet Skolen ved Gurrevej fik Socialdemokratiet således 35,2 procent af stemmerne, og gik 2,2 procent frem. Også SF og Enhedslisten fik flotte valg på henholdsvis 7,6 og 8,6 procent. Med andre ord var der på valgstedet et rent rødt flertal - uden hverken Radikale eller Alternatives stemmer. Valgstedet er i øvrigt et af kommunens større med 9.703 stemmeberettigede. På to andre valgsteder gik S også lidt frem. Det drejede sig om 0,6 procent på Laden på Vapnagaard og 1 procent på Tikøb Skole, hvor Venstre ellers var største parti med 25,7 procent af stemmerne.

R og K fik vild fremgang
I Espergærde på stemmestedet Mørdrupskolen gik S derimod 2 procent tilbage til 22,4 procent, og var stadig største parti, men blev skarpt forfulgt af venstre med 18,6 procent og en fremgang på 1,3 procent. De virkelige sejrherrer i Espergærde var imidlertid Radikale og Konservative. R nåede således op på 13,6 procent, hvilket var en fremgang på imponerende 7,1 procent. Når det gjaldt fremgang blev partiet skarpt forfulgt af K, som fik 13 procent af stemmerne og en fremgang på 5,6 procent.

Konservative fik i øvrigt også en markant fremgang i på stemmestedet Bølgen i Ålsgårde. Fremgangen var på 7,4 procent, og partiet endte med 14,4 procent af stemmerne,

Vermund-effekt ?
Nye Borgerlige med partiformand Pernille Vermund fra Snekkersten i spidsen kom ved valget ind i Folketinget med 2,36 procent af stemmerne, og fik 3,8 procent af stemmerne i Helsingør Kredsen. Det skal dog understreges,at hun ikke selv var opstillet i Nordsjælland - men derimod i Sydjyllands Storkreds.

Helt lokalt, så var det bedste resultat i kommunen ikke i hendes hjemby, hvor resultat på valgstedet Snekkersten Hallen lød på 3,7 procent.

Her krydsede Stram Kurs spærregrænsen

Det kontroversielle højrefløjsparti Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen nåede ikke over spærregrænsen i Helsingør-kredsen som helhed, men på fem valgsteder var partiet over spærregrænsen. Ganske vist var partiets spidskandidat i Nordsjælland journalisten og teologen Iben Thranholm, men Rasmus Paludan har en lokal baggrund som opvokset i Hornbæk og student fra Helsingør Gymnasium.

I kredsen stemte 669 vælgerne svarende til 1,7 procent på partiet. M

På valgstederne Nygård Skole og Kvistgård Idrætsanlæg nåede partiet begge steder op 2,7 procent af stemmerne. På Skolen ved Gurrevej var partiet oppe på 2,5 procent af stemmerne. Også på Tikøb Skole og på Laden på Vapnagaard fik partiet 2,5 procent af stemmerne.

arrow Rolig stemning trods Paludan-besøg
03. juni 2019 kl. 15:56 Opdateret: kl. 15:56
arrow Enormt politiopbud: Paludan besøgte byen
03. juni 2019 kl. 14:44 Opdateret: kl. 14:47

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede