24. februar 2020
Nordskov Mølles Venner har med stor glæde modtaget 250.000 kroner til renovering og klimasikring af møllen.
Nordskov Mølles Venner har med stor glæde modtaget 250.000 kroner til renovering og klimasikring af møllen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordskov Mølle modtager en kvart mio.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordskov Mølle modtager en kvart mio.
Helsingør - 24. januar 2020 kl. 20:21
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordskov Mølles Venner er jublende glade. Foreningen har nemlig netop modtaget et stort tilskud på en kvart million kroner fra Den Kooperative Fond i Helsingør, og det betyder, at venneforeningen nu kan komme videre med et større kælderprojekt på Nordskov Mølle.

- Pengene skal gå til en grundig isolering og klimasikring af møllens store kælder, fortæller Peter Sandholt fra venneforeningen, som har været primus motor i det kæmpe store mølle-projekt.

Det kommende arbejde medfører blandt andet, at det nuværende gulv fjernes og der udgraves 40 cm, således at møllen kan isoleres ordentligt fra bunden. For at gøre dette håndværksmæssigt korrekt, er det nødvendigt, at den indvendige skalmur i kælderen fjernes først. Efter skalmur, gulv og underliggende jordlag er fjernet, vil der blive isoleret med sundolitt, hvorefter gulvet retableres med armeret beton ilagt gulvvarmeslanger.

- Dette arbejde vil ikke blot sætte en stopper for de løbende skader der opstår som følge af massiv kondensering i møllen, men udgør en afgørende fremtidssikring af både materiale og aktiviteter i Nordskov Mølle, forklarer Peter Sandholt. Udover udgravning, isolering og armering af gulv, skal der tilsluttes kloak til et nyt køkken og handicaptoilet.