17. september 2021
Særligt blandt børn og unge var Albert Dyrlund populær.
gallery icon

Se billedserie

Særligt blandt børn og unge var Albert Dyrlund populær.
Foto: Michael Bager/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nekrolog: Ulykke slukkede kometkarriere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nekrolog: Ulykke slukkede kometkarriere

En af Danmarks største youtubere, Albert Dyrlund, er afgået ved døden efter en ulykke i Italien. Albert Dyrlund er født og opvokset i Helsingør, hvor han begyndte at lave videoer som 13-årig

Helsingør - 31. juli 2021 kl. 13:30
Af Philip Horup

Albert Dyrlund blev 22 år.

arrow Læs også: Knuste fans og venner: - Du har reddet min barndom

Den kendte youtuber er omkommet i en alt for tidlig alder efter en tragisk ulykke i Italien. Det bekræfter familien ifølge DR Nyheder, og ulykken skete angiveligt, mens Albert Dyrlund var i gang med optagelser til en af sine mange videoer. Ekstra Bladet skriver, at den unge mand nærmere bestemt faldt ud over en skrænt midt under optagelserne, og faldet har altså haft katastrofale konsekvenser.

Familien har ovenpå den knusende besked forståeligt bedt om ro til at bearbejde sorgen over tabet. På de sociale medier, hvor Albert Dyrlund skabte et stort navn for ham selv, vælter det ind med kærlige hilsener, beskeder og kondolencer fra tusindvis af fans. Mange af Albert Dyrlunds samarbejdspartnere hylder ligeledes den kreative og ofte grænsesøgende entertainer, hvis karriere begyndte i Helsingør.

Albert Dyrlund gik i folkeskole på Helsingør Lille Skole, og allerede som 13-årig begyndte han at lave forskellige videoer, som underholdt klassekammeraterne. Siden fik Albert Dyrlund altså et noget større publikum, og han er at regne blandt de allerstørste youtubere herhjemme. Her har han knap 170.000 følgere, og Albert Dyrlunds Instagram-profil bliver fulgt af en kvart million mennesker.

Gymnasie-dropout

Nu bliver der desværre stille på kanalerne. Og stille er ellers ikke ligefrem et prædikat, som passer godt til Albert Dyrlund. Selvom Albert Dyrlund står bag rigtig mange og rigtig mange forskellige slags videoer, er helsingoranerens indhold kendetegnet ved et tårnhøjt energiniveau, en farverig hovedperson, og en meget legende tilgang til tilværelsen.

I en kort periode gik Albert Dyrlund i Helsingør Gymnasium, men han valgte rimelig hurtigt at droppe ud for at hellige sig videoerne på fuld tid, og dermed forlod han gymnasiet på Borgmester P. Christensensvej allerede i 1.G. Det kom der siden en decideret spillefilm ud af. I 2018 udkom filmen Team Albert - med Albert Dyrlund i hovedrollen - nemlig i de danske biografer, og den semi-biografiske film handlede netop om en ung gut som drømmer om at skifte klasseværelset ud med en karriere som mediestjerne.

En drøm som virkelighedens Albert Dyrlund endte med at gå benhårdt efter, og som han altså også levede til det sidste.

Gik sin egen vej

De fleste begår et par dumheder eller to i deres ungdomsår, og Albert Dyrlunds hastige berømmelse har betydet, at han levet sin ungdom for rullende kameraer og med masser af opmærksomhed omkring sine handlinger til følge. Det har kostet ham en del kritik over årene, hvor han i flere omgange er blevet kritiseret for mærkeligt og upassende indhold eller mediestunts, som har været over stregen.

Albert Dyrlunds succes kan immervæk ikke benægtes. Alene på YouTube har Albert Dyrlunds videoer samlet over 89.000.000 visninger, og hans arbejde har ført ham verden rundt. Igennem det hele har han dog bevaret sin tilknytning til Helsingør, og tidligere i år gik han eksempelvis fra Helsingør til Skagen iført et gennemført vikingekostume, ligesom han har underholdt som vært og kommentator til et gokart-løb i Værftshallerne.

Efterhånden som følgerskaren voksede sig større, begyndte Albert Dyrlund at eksperimentere med andre medier, og han introducerede blandt andet sig selv som popstjerne med sangen »Hellerup-dreng«. Siden blev det til mange flere og hyppigt streamede singler.

Den sidste udkom så sent som i juni måned med titlen »Sommer«, og her åbner Albert Dyrlund med de optimistiske linjer »sommeren stopper aldrig for den er vores«, men sommeren viste sig desværre at stoppe alt, alt for hurtigt for den karismatiske helsingoraner.

arrow Albert Dyrlund er død i ulykke - blot 22 år gammel
30. juli 2021 kl. 13:18 Opdateret: kl. 13:18
Synes du, at kommunen er der for dig?