18. september 2021
Ambulancer og politibiler kom hurtigt til stedet 8. august. Men ulykken optrådte ikke i politiets offentlige døgnrapporter.
Ambulancer og politibiler kom hurtigt til stedet 8. august. Men ulykken optrådte ikke i politiets offentlige døgnrapporter.
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mørklagt voldsom trafikulykke er endt her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mørklagt voldsom trafikulykke er endt her

En voldsom trafikulykke med flere tilskadekomne i Kvistgård sidste sommer har været præget af få oplysninger til offentlighed og ofre.

Helsingør - 23. juli 2021 kl. 04:21
Af Andreas Norrie

Flere af ofrene for en voldsom trafikulykke 8. august sidste år omkring klokken 18.30 på Helsingørsvej i Kvistgård har stadig intet hørt fra Nordsjællands Politi, og andre har først hørt noget meget lang tid efter ulykken fandt sted.

arrow Læs også: Ung bilist fået bøde i sag om mørklagt ulykke - men ofre har intet hørt fra politiet

Ikke desto mindre er der nu nyt i sagen, der er på vej i retten.

Det var den dengang 21-årige fører af en personbil af mærket Seat, som ifølge politi og vidner kørte op i en Audi ført af en 25-årig mand ved en indkørsel til en bolig. I bilen sad den 25-åriges 27-årige kæreste og kærestens 48-årige mor. Alle blev kørt på hospitalet, og de to kvinder fik betydelige skader.

Kollisionen var så voldsom, at en VW-personbil i den modsatte vejbane også blev ramt fra siden. Her sad en mor med tre børn, der alle måtte tilses på skadestuen.

Mandag kunne Frederiksborg Amts Avis fortælle, at der i januar var givet et bødeforlæg til den dengang 21-årige mandlige part 1, som har bopæl i Helsingør Kommune.

Imidlertid gjorde ulykkesbilisten indsigelse mod bøden, og i forrige uge oplyste Nordsjællands Politis kommunikationsafdeling til Frederiksborg Amts Avis, at sagen nu lå til juridisk vurdering hos anklagemyndigheden. Beskeden var endvidere, at to personer i januar var blevet afhørt i sagen.

Nu står det imidlertid klart, at sagen ender i retten, hvor den er berammet den 22. september ved Retten i Helsingør.

Det oplyser anklagerfuldmægtig Dersim Bicen til Frederiksborg Amts Avis. Han forklarer, at den nu 22-årige mand står tiltalt for at udvise manglende hensyn og agtpågivenhed samt for at have kørt for tæt på den forankørende bil.

Påstanden fra anklagemyndighedens side er bødestraf og et klip i kørekortet.

Sen afhøring

I retten har anklageren indkaldt et vidne, og det er den dengang 25-årige fører af Audien.

Han er ifølge avisens oplysninger ikke tidligere blevet afhørt. Han blev dog meget, meget kort hørt på selve ulykkesstedet.

Part nummer 3, der var føreren af en VW, og havde tre børn i bilen er blevet afhørt meget langt tid senere. Hun blev således først afhørt i sidste uge.

Ingen omtale af sagen

Et usædvanligt forhold ved sagen er, at Nordsjællands Politi intet fortalte om sagen på det rutinemæssige pressemøde med Frederiksborg Amts Avis søndag 9. august eller i den offentlige døgnrapport, der blev udsendt om mandagen. Dette skete selv om færdselsulykker med alvorlig personskade ifølge Rigspolitiets retningslinjer skal fremgå af de offentlige døgnrapporter.

Det var først henvendelser fra avisen, der fik politiet til at bekræfte ulykkens eksistens. En ulykke, der den første tid også var rubriceret som »færdsel i øvrigt«, der er den mildeste grad af færdselsulykker.

arrow Offer for mørklagt trafikulykke har intet hørt fra politiet
17. august 2020 kl. 09:15 Opdateret: kl. 21:19
arrow Fotos: Nye oplysninger om mystisk voldsom ulykke
14. august 2020 kl. 08:29 Opdateret: kl. 13:29
Synes du, at kommunen er der for dig?