18. juni 2021
Mogens Aasvang er formand for Kunstforeningen for Helsingør og Omegn og har siden Kunst på Kryds? begyndelse været med til at arrangere udstillingerne. Ved åbningen af udstillingen torsdag var der mere end 100, der lagde vejen forbi. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Mogens Aasvang er formand for Kunstforeningen for Helsingør og Omegn og har siden Kunst på Kryds? begyndelse været med til at arrangere udstillingerne. Ved åbningen af udstillingen torsdag var der mere end 100, der lagde vejen forbi. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunst på Kryds: På opdagelse i et dansk-svensk kunstunivers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunst på Kryds: På opdagelse i et dansk-svensk kunstunivers
Helsingør - 17. maj 2021 kl. 05:07
Af Trine Lønbro Nielsen

Det er Kunstforeningen for Helsingør og Omegn, der bestemmer, hvilke svenske værker, der skal være med i udstillingen, mens det er Helsingborg Konstförening, der afgør, hvilke danske, og så forenes de ellers i en og samme udstilling, der har til formål at inspirere og sprede kendskabet til kunstnerne. Dét er konceptet bag udstillingen 'Kunst på Kryds', som lige nu kan opleves på Marienlyst Slot, og som har kunnet opleves i Dunkers Kulturhus i Helsingborg tidligere på måneden.

Her er malerier, glaskunst, tekstilkunst og skulpturer udstillet side om side i de gamle og ellers nøgne rum på 1. salen.

- Vi har ikke helt så mange værker som vi plejer, men det er helt med vilje. Vi har sagt, at hver kunstner kan indsende fire værker, for ellers får vi simpelthen alt for mange, og det er en skam, for det virker useriøst, forklarer formand for Kunstforeningen for Helsingør og Omegn, Mogens Aasvang, der er et af hovederne bag udstillingen.

Et kreativt univers

Allerede i den store hall bliver vi mødt af de første kunstværker, og snart forvilder vi os ud i kunstens univers, der tager os med ud i skoven til et par hvide får, der slentrer på en mørkegrøn baggrund - værker skabt af den svenske kunstner Sanja Matnonickin.

Ved første øjekast ligner de til forveksling nogle meget fint udførlige malerier, men går man tættere på lægger man mærke til, at det faktisk er fotografier, som hun har manipuleret med.

- De er meget fine, og også lidt sjove. Jeg var også helt sikker på, at det var malerier, lyder det fra Mogens Aasvang.

Et godt samarbejde

Hele ideen til et samarbejde mellem de to kunstforeninger på tværs af sundet, og som senere er blevet til Kunst på Kryds, startede i midten af 00'erne. Her var den forhenværende formand for Helsingborg Konstförening til et arrangement på Marienlyst Slot, og han så et potentiale i et samarbejde med den helsingoranske kunstforening, der ellers var mindre og ikke helt så professionel, som den svenske.

- Egentlig var jeg skeptisk overfor tanken. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor de var interesseret i det, men i dag giver det rigtig god mening. Vi kan lære meget af hinden, for eksempel er svenskerne lidt længere fremme med avantgarde kunst, mens vi har en lidt anden tilgang til den måde at drive en forening på, som de helt sikkert kan finde inspiration i, forklarer formanden.

Et kig til sundet

Fra den dybe skov med de græssende får bevæger vi os ud mod havet - både i kunsten, men egentlig også i den virkelige forstand. I den smukke karnap med udsigt udover Øresund er Merle Conradi-Larsens glaskunst udstillet. Fisk og skibe i flotte farver matcher omgivelserne til perfektion, og så er får solen dem til at skinne så fint i det lyse rum.

- Vi har også glaskunst, og det passer bare så pragtfuldt ind her, Man kunne da godt lige sidde her en sommerdag og kigge ud, hva'?, siger Mogens Aasvang, og spejder udover Øresund.

Hvert andet år

Med tiden er Kunst på Kryds blevet en tilbagevendende begivenhed, som kan opleves hvert andet år på begge sider af sundet. Forud for udstillingerne vælges der ti danske kunstnere og 10 svenske, der inviteres til at udstille på, hver sin side af sundet, og dermed bliver det to forskellige udstillinger, der kan opleves i henholdsvis Danmark og Sverige.

- På begge sider af sundet kan man opleve både svenske og danske værker, men ikke de samme værker. Det kan derfor være to meget forskellige oplevelser om man ser udstillingen her eller i Sverige.

En perfekt kombination

I et af slottets vinduer hænger et vævet tæppe med smukke træer som dekoration. Det er den svenske kunstner Ditte Norström, der står bag. En konstruktion af rusten metal, der holder på omgivelserne uden for slottet danner baggrunden for tæppet, og er ifølge et Mogens Aasvang et pragt eksemplar på, hvorfor slottet er et fantastisk sted for udstillingen.

- Jeg synes simpelthen bare, at det passer så godt ind der, siger han og stopper op foran vinduet.

- Det her meget rå og slidte slot og så der her helt fine værker. Det passer godt sammen.

Forskellige lokaliteter

Hvor udstillingerne kan opleves afhænger af, hvilke lokaler foreningerne kan få lov at låne.

- Vi er utrolig glade for, at vi har fået lov til at være her på slottet, for det passer bare virkelig godt til udstillingen, synes jeg. De bare og lidt slidte vægge, indrammer værkerne på en god måde, lyder det fra Mogens Aasvang, der tilføjer, at det altid har været nogle rigtig fine steder, som Kunst på Kryds har fået lov at udstille.

- Vi har både været her, på Kulturværftet, i en bank og mange andre steder, og det plejer altid at blive godt.

Kunst på Kryds kan opleves på Marienlyst Slot frem til den 24. maj. Udstillingen holder åbent alle dage i tidsrummet klokken 11.00 til 16.00. Der er gratis entré.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?