20. juli 2018
Skolen ved Gurrevej er en af de skoler, der arbejder for at nedbringe antallet af magtanvendelser. Foto: Allan Nørregaard
Skolen ved Gurrevej er en af de skoler, der arbejder for at nedbringe antallet af magtanvendelser. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Institutioner og skoler bruger magt, når de ikke må

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Institutioner og skoler bruger magt, når de ikke må
Helsingør - 21. marts 2018 kl. 04:19
Af Trine Lønbro Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I de seneste år er antallet af magtanvendelser på dagtilbuds- og skoleområdet steget stødt, viser en ny opgørelse fra Helsingør Kommune, skriver Frederiksborg Amts Avis.

I 2015 indberettede kommunens dagtilbud og skoler 89 hændelser, hvor institutionerne havde set sig nødsaget til at anvende fysisk magt. Det tal var i 2017 steget til 115.

Retningslinjer brydes
Udover det samlede antal magtanvendelser, så steg også antallet af magtanvendelser, der faldt uden for kommunens retningslinjer på området. I 2016 var der 16 tilfælde af magtanvendelse uden for retningslinjerne, mens der sidste år var 37.

En episode falder eksempelvis uden for retningslinjerne, hvis der er anvendt magt, selvom der ikke har været en akut fare eller et behov for at afværge skade på personer.

Ifølge Center for Dagtilbud og Skoler er stigningen et udtryk for, at flere institutioner er blevet opmærksomme på at registrere magtanvendelserne i overensstemmelse med retningslinjerne, og det skaber et bedre grundlag for at reflekterer over handlemulighederne, mener de.

Fokus på forebyggelse
Fem institutioner i Helsingør Kommune havde sidste år mere end to magtanvendelser, der faldt udenfor retningslinjerne. Alle stederne har fokus på at forebygge magtanvendelser ved at drøfte retningslinjerne og handlingsmulighederne på deres personalemøder. Derudover har eksterne ressourcepersoner stået for at rådgive institutionerne.

I nogle tilfælde har det været enkelte børn med særlige behov, der har givet anledning til magtanvendelse, og her har institutionerne haft fokus på, hvordan de inkluderer disse børn, så de derved kan forebygge episoder, hvor personalet må ty til magt.

Ingen lovgivning
Det er Center for Dagtilbud og Skoler, der har udarbejdet retningslinjerne for, hvornår og hvordan magt kan anvendes i kommunens dagtilbud og skoler. Der findes ingen særlige regler eller beskrivelser af mulighed for magtanvendelse i dagtilbud og skoler - ligesom der heller ikke er regler for registrering og indberetning af episoder, hvor personalet har anvendt magt.

Det er derfor op til kommunerne at skabe et regelsæt for dette. Udgangspunktet for Helsingør Kommunes retningslinjer er den personlige frihed, som også børn og unge skal have. At anvende fysisk magt over for dem er derfor ulovligt, men med retningslinjerne kan personalet i særlige tilfælde anvende magt, hvis barnet er til fare for sig selv eller andre.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk