6. august 2020
Det var en voldsom brand, der fik fat i Axelbar, Moonshine og Gæstgivergården lørdag formiddag.
Det var en voldsom brand, der fik fat i Axelbar, Moonshine og Gæstgivergården lørdag formiddag.
Foto: Simon Wincentz Heim
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indsatsleder om Axelbar-brand: »Min første tanke var, det her kunne sprede sig«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indsatsleder om Axelbar-brand: »Min første tanke var, det her kunne sprede sig«
Helsingør - 05. juli 2020 kl. 14:34
Af Simon Wincentz Heim
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var Allan Holst, som blandt andet er indsatsleder for Helsingør Kommunes Beredskab, som var indsatsleder i kampen mod branden på Axelbar lørdag.

- Da jeg kommer derned kort tid efter meldingen 10.28, ser jeg allerede, at ilden er gået igennem taget, siger han søndag til Frederiksborg Amts Avis.

- Min første tanke var, at det her kunne sprede sig, og jeg havde brug for mere mandskab.

Og det fik han, da han kort tid efter ringede efter mandskab fra Hornbæk.

I alt var der omkring 50 brandmænd, da der var flest til at bekæmpe branden, og otte beredskabsvogne samt en drone. De kom fra Nordsjællands Beredskab, Beredskab Øst og Frederiksborg Brand og Redning.

- Der er særlig risiko for, at en brand kan sprede sig hurtigt blandt de gamle huse, hvor væggene mellem husene ikke er sikret på samme måde, som moderne huse er, forklarer indsatslederen.

Han fortæller, at indgangsvejene til gamle bygningers baggårde ofte er små og svære at få beredskabsvogne igennem, og det var også tilfældet ved Axelbars baggård.

Men det lykkedes alligevel at inddæmme branden, så den ikke spredte sig til områdets andre gamle og historiske huse.

arrow Læs også: Opdatering: Førstesal hos Axelbar og diskoteket Moonshine er ødelagt. Men stuen blev reddet
Betydelige skader

Indsatslederen fortæller søndag, at der er sket alvorlige skader på Axelbar og diskoteket Moonshine, hvor taget og førstesalen er brændt ned. Stueetagen i begge bygninger er ikke brændt ned, men her er der opstået alvorlige vand- og røgskader som følge af lørdagens brand.

- Taget på Gæstgivergården er sluppet nogenlunde nødigt, men der er sket betydelige vand- og røgskader i stuen, siger Allan Holst.

Beredskabet blev alarmeret klokken 10.28, og Allan Holst fortæller, at der gik halvanden til to timer, før branden var under kontrol.

- Branden blusser en smule op nogle gange, da vi tager taget ned, siger han og fortæller, at han selv forlod stedet klokken 23 lørdag, hvor de mente, at branden var helt slukket.

Der blev dog indsat to brandvagter, som overvågede bygningen indtil klokken 3.00 natten til søndag for at være på den sikre side, oplyser indsatsleder Allan Holst.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?