20. november 2019
Det er dette område på det gamle stadion, der nu efterlyses idéer til. Foto: Helsingør Kommune
gallery icon

Se billedserie

Det er dette område på det gamle stadion, der nu efterlyses idéer til. Foto: Helsingør Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvad skal der ske med det gamle stadion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad skal der ske med det gamle stadion
Helsingør - 20. august 2019 kl. 09:36
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Helsingør Kommune inviterer til dialogmøde om, hvad det gamle stadion på Nordre Strandvej skal udvikle sig til.

- Giv dit input til fremtiden for det gamle stadionområde. Sådan lyder opfordringen fra Helsingør Kommune til borgerne, som inviteres til dialogmøde i Toldkammeret tirsdag den 27. august klokken 19-21.

arrow Læs også: Stadion - den største fejlinvestering

Det nye stadion på Gl. Hellebækvej blev officielt åbnet den 8. august, så nu kan området ved det gamle stadion på Nordre Strandvej udvikles. Derfor inviterer Helsingør Kommune alle til dialogmøde efter fællesspisningen i Toldkammeret.

I efteråret 2018 og foråret 2019 har den politiske styregruppe sat ord på deres drømme og ideer for områdets fremtid. Politikerne vil nu gerne have borgernes input til deres vision for området.

- Der er tale om et skønt område - tæt på Helsingør by, med kig til vandet og skoven og trinbrættet bagved. Men det er også nedslidt. Derfor glæder jeg mig til sammen med borgerne at få området udviklet til boliger og rekreativt område for alle, siger borgmester Benedikte Kiær.

På dialogmødet vil borgerne kunne give deres input til f.eks.: Hvilke principper skal være bærende for området? , Hvordan skal man skal tænke naturen, landskabet og kulturarven med i området i fremtiden, Hvordan skal trafikken afvikles bedst, Hvordan skal området bebygges og Hvordan bliver området endnu mere tilgængeligt og rekreativt for alle ?

Arkitektkonkurrence

Efter dialogmødet udskrives der en arkitektkonkurrence, som afsluttes med en offentlig præmieoverrækkelse i foråret 2020. Input fra mødet vil indgå i det videre arbejde med arkitektkonkurrencen. Arkitekterne skal dyste om at lave den bedste plan for området og de fremtidige boligers placering, omfang, højde, materiale med mere. Resultatet af arkitektkonkurrencen bliver en bebyggelsesplan, der beskriver bebyggelsens placering, omfang, stisystemer, materialevalg med mere, og de overordnede principper for hvordan boligerne kommer til at se ud. Bebyggelsesplanen skal bruges, når lokalplanen skal udarbejdes og området senere skal sælges.

- Vi laver en arkitektkonkurrence for området, så de kreative tanker og æstetiske løsninger kan komme i spil og skabe grundlag for en god lokalplan for området. Det er vigtigt at lokalplanen skaber sammenhæng i området mellem istidskystskrænten og stranden og den omkringliggende by, siger Christian Holm Donatzky, der er formand for By-, Plan-, og Miljøudvalget

Minder og italiensk
Det tidligere stadionområde er et ganske særligt område i Helsingør. Der er blevet vundet og tabt mange kampe på grønsværen, og selvom Lappestensbatteri aldrig har været i brug, minder resterne af batteriet om de søslag, der er blevet kæmpet på Øresund. Lappestenbatteriet og en del af Sommarivaparken er fredet, og det område vil også i fremtiden være et reaktivt og offentligt tilgængeligt område. Inden for fredningen ligger den italienske restaurant Ciao Ciao, som har fået tilbud om at forlænge kontrakten med kommunen indtil august 2024.

For at kunne udvikle og sælge et stort og samlet område har politikerne i Byrådet besluttet at flytte tennishallen fra landsiden, og samle ketchersporten ved tennisbanerne og badmintonhallen. Administrationen er ved at undersøge, hvordan man bedst kan placere en tennishal, og hvad det vil koste. Salonskytteforeningen skal flytte ud af området, og foreningen er i samarbejde med kommune ved at undersøge, hvor de kan flytte hen og hvad det vil koste.

www.helsingor.dk/tidligerestadion kan man læse meget mere om udviklingen af området.

arrow Byråds-ja til ketchercenter: Men hvad med P-pladserne?
28. maj 2019 kl. 13:47 Opdateret: kl. 13:47
arrow Stort flertal står bag nyt ketchercenter
24. maj 2019 kl. 04:07 Opdateret: kl. 11:35
arrow Flertal: Ketchercenter på Nordre Strandvej
11. maj 2019 kl. 04:11 Opdateret: kl. 16:39
grafik køb billede