18. september 2021
Brothers in love har et kæmpe repertoire, når de går på scenen og opfylder folks musikønsker.
gallery icon

Se billedserie

Brothers in love har et kæmpe repertoire, når de går på scenen og opfylder folks musikønsker.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hornbæk kalder igen til kulturnat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hornbæk kalder igen til kulturnat

Trommeshow, fællessang, andefiskeri og Sigurd Barrett lokker blandt andet

Helsingør - 13. september 2021 kl. 09:36

Hele byen kommer til at summe af liv, når Hornbæk igen holder Kulturnat fredag den 17. september.

arrow Læs også: Galleriet i Hornbæk er med på Kulturnatten

Aftenen starter med et brag, når "Kalles bæredygtige Trommeshow" kan ses på scenen på Torvet foran biblioteket kl.17. Kalle Mathiesen er blandt andet kendt fra Ramasjang serien: Kalles Danmarks tour. Kalle kan tromme på hvad som helst - og det gør han!

I Hornbæk Kirke fortæller Sigurd Barrett om genforeningen for store og små kl.18. Der er begrænset plads i kirken, så kom i god tid, hvis du vil være sikker på at få plads.

På Torvet er der bar, kaffevogn og forskellige former for mad, underholdning på scenen, og Hornbæk Handels inviterer til andefiskeri i springvandet fra kl.19 -19.30.

Ønskekoncert

Klokken 19.30 er der fællessang på Torvet: Jan Reich sidder ved klaveret og medlemmer af Hornbækkoret synger for.

Klokken 20.15 kommer trioen "Brothers in love" på scenen. Brødrene Ole og Peter Kibsgaard samt Morten Jacobsen har et stort repertoire, og hvis den rette stemning er til stede, kan aftenen udvikle sig til en ren ønskekoncert.

Biblioteket holder åbent hele aftenen, og her er aktiviteter for både børn og voksne.

På havnen hygger de, Hornbæk Vandværk holde åbent, der er mørkebadminton på skolen, lysshow på Museumsgrunden på A.R. Friisvej, brandbiler i Hovedgaden, suppe hos PUK, hestevognskørsel og meget andet i hele byen.

Se hele programmet på www.helsingorguiden.dk/kulturnat2021

Synes du, at kommunen er der for dig?