16. november 2018
Marienlyst Slotshave bliver anset for en historisk perle, men nu skal der spares på vedligeholdelsen.
Marienlyst Slotshave bliver anset for en historisk perle, men nu skal der spares på vedligeholdelsen.
Foto: Hans-Jørgen Johansen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her bliver der sparet i budgetaftalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her bliver der sparet i budgetaftalen
Helsingør - 23. august 2018 kl. 07:14
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mindre vedligeholdelse af parkerne, mere brugerbetaling og en stilling, som forsvinder på tilbud for udviklingshæmmede. Der er blandt elementerne i forliget.

Som nævnt i avisen tirsdag, så betyder budgetforliget for 2019, som K, S, V, R, SF og EL står bag, ikke nogen fyringsrunde. Aftalen betyder heller ikke åbenlyst følsomme besparelser, som der var tale om ved vedtagelsen af hastebesparelserne 25. juni i år, hvor der blev besluttet at sætte prisen op på ældremaden, skære på hjemmeboende ældres rengøring , og lukke ældreklubben LIV for udviklingshæmmede, som hører under SPUC.

arrow Læs også: Konsolideringsbudget uden drama

Alligevel betyder budgetaftalen en række effektiviseringer og serviceforringelser, hvoraf nogle vil kunne mærkes mere end andre. Således er der fundet varige servicereduktioner i for lige under 1,5 millioner kroner i 2019, og effektiviseringer for lidt over 8,5 millioner kroner. De førstnævnte effektiviseringer og serviceforringelser er fundet i forvaltningens «budgetmappe«. Derudover er der også en række andre primært mindre effektiviseringer og besparelser, som er fundet uden for forvaltningens sparekatalog.

Det fremgår eksempelvis af budgetpapirer, at man derudover finder 150.000 kroner årligt ved at skære på åbningstiden i det sociale tilbud Klubben, der blandt andet betjener et gruppe af misbrugere.

Parker og skrald
På listen over servicereduktioner fundet i sparekataloget fremgår det af aftalen, at der vil blive fundet 245.000 kroner i årlige besparelser ved at skære på vedligeholdelsen af Marienlyst Slotshave og Reberbaneparken. Dertil kommer et mindre beløb på 20.000 kroner, som findes ved kun sjældnere at fjerne papir og affald fra ubebyggede grunde. Endelig bliver vedligeholdelsen af belægninger på fortove og gågader også begrænset med et beløb på 600.000 kroner årligt.

Mens vedligeholdelsen af parker og grunde først og fremmest har æstetisk karakter, så anerkender forvaltningen, at den manglende vedligeholdelse af fortove og gader kan betyde flere faldulykker.

En stilling mindre hos Job & Oplevelse

På handicapområdet eller området for »særlig social indsats« bliver der også fundet en årlige servicereduktion på 450.000 kroner i form af en nedlagt stilling i institutionen Center for Job og Oplevelse, som er et aktivitetstilbud til udviklingshæmmede, hvor borgerne bliver set som medarbejdere. Denne nedskæring vil betyde, at der bliver plads til mindre støtte til den enkelte borger.

Ved sparerunden i juni faldt der en række besparelser på SPUC, Socialpædgogisk Udviklingscenter, som også omfatter tilbud til udviklingshæmmede.

Dyrere børnekultur
Mere brugerbetaling kommer også til at ramme Børnekulturcentret i Toldkammeret, hvor forældrene skal betale mere for deres børns deltagelse i kreative undervisningstilbud. Dette skal give 60.000 kroner i indtægter om året.

Forvaltningen vurderer, at denne stigning kan betyde udmeldelser, og står i modstrid med visionen for »Det ny Toldkammer«, som skal være et sted beregnet på familier.

Også Helsingør Kommunes Musikskole må holde for. Her bliver der sparet 60.000 kroner ved en omlægning af koncertvirksomheden. Bag denne formulering gemmer sig en beslutning om, at skolen ikke længere skal bruge midler på at holde koncerter udenfor skolens egne lokaler - med mindre det kan ske gratis.

Færre anbringelser
En anden betydelig effektivisering, der skal give en million kroner i besparelser, at kommunen vil spare en million om året på at benytte midlertidige straksanbringelser hos et korps af plejefamilier i stedet for på døgninstitutioner. Dette er markant billigere, og vil ifølge forvaltningen give en årlig besparelse på 1 millioner kroner.

arrow Sådan redder udvalg dyrene på museum
14. september 2018 kl. 09:53 Opdateret: kl. 09:53
arrow Manglende medarbejdere i ældreplejen - hvad gør vi ?
12. september 2018 kl. 12:23 Opdateret: kl. 12:23
arrow Stadig 60 ubesatte stillinger i ældreplejen
03. september 2018 kl. 03:40 Opdateret: kl. 13:06

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk