19. juli 2019
Interessen for at være med i Hammermøllens Teatergruppe var stor, da den sidste forestilling blev sat op for to år siden. Nu er der skrevet en ny forestilling, og på onsdag holdes der informationsmøde.Foto: Presse
Interessen for at være med i Hammermøllens Teatergruppe var stor, da den sidste forestilling blev sat op for to år siden. Nu er der skrevet en ny forestilling, og på onsdag holdes der informationsmøde.Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Hemmeligheden« på Hammermøllen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Hemmeligheden« på Hammermøllen
Helsingør - 18. februar 2019 kl. 06:23
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hammermøllens Teatergruppe er klar med årets teaterstykke, og holder på onsdag informationsmøde på Bølgen.

Har du lyst til at være med til at skabe årets teaterforestilling på Hammermøllen? Så holdes der på onsdag klokken 19 et informationsmøde på kulturhuset Bølgen, og håber at rigtig mange møder op.

- Det betyder ikke noget om du er barn, ung eller gammel, om du kan synge eller danse, eller om du har prøvet at spille teater før. Har du mere lyst til at slå søm i, male, sælge kaffe, lave kostumer, sminke eller ordne hår, så er du også meget velkommen til at blive en del af projektet, lyder det fra teatergruppens formand, Lars Wiinblad.

Ved informationsmødet bliver der blandt andet lejlighed til at møde stykkets instruktør Henrik Holm.

Der vil blive fortalt om stykket, rollerne, prøveforløbet og sunget nogle af de sange, der indgår i årets egnsspil på Hammermøllen.

"Hemmeligheden" skildrer egnshistorien i Ålsgårde-Hellebæk i 1943-44. Det er på en gang en kærlighedshistorie og et drama, fyldt med sang, dans, konflikter og bekymringer.

Under krigen

Om stykket fortælles:

" Aalsgaarde - Hellebæk er små samfund, hvor alle kender alle og loyaliteten er stor. Da Danmark besættes i 1940 mærkes det særligt tydeligt på det lille samfund. Gestapo flytter ind i Villa Carlo på strandvejen. Hotellerne huser tyske soldater og i 1942 tillader Heinrich Carl Schimmelmann Frikorps Danmark at indrette en skole for unge danske nazister på Hellebækgård.

Forestillingen tager sin begyndelse i anden halvdel af 1943. Vi møder Willy, en mand med hjertet på rette sted.

Willy er ikke direkte indblandet i modstandsarbejdet, men han og konen Esther har taget et jødisk barn i pleje, da forældrene var nødt til at flygte til Sverige. Flere familier i byen har, ligesom dem, gemte jødiske plejebørn.

Willy og Esthers datter, Emilie, arbejder på Aalsgaarde Badehotel, hvor hun er tjenestepige.

Badehotellets ejer Malthe Kristoffersen er tyskervenlig, og ser en mulighed i den indtjening som de tyske forbindelser kan give ham.

Hotellet er et samlingspunkt i byen, både den almindelige indbygger, det bedre borgerskab og den tyske værnemagt benytter hotellet, og dets krostue, i mange forskellige anledninger.

Spadesvingerne

Erik, som er en ung mand, der i forsøget på at skabe sig en identitet efter sin fars død, har søgt tryghed i et fællesskab.

Derfor har han valgt at melde sig på førerskolen ved Hellebækgaard og indgå i Landsarbejdernes tjeneste.

Disse elever fik i daglig tale øgenavnet Spadesvingerne. Her møder han S.H. Cohrt, som er leder på skolen. Cohrt sætter pris på den unge og ihærdige Erik, som til gengæld fascineres af Cohrts autoritet.

»Hemmeligheden« er skrevet af Marie Madvig med assistance af Anja Rasmussen og Henrik Holm.

Musikken er komponeret af Sarah Thordsen. Forfatterne og komponisten har arbejdet med teater og musik i mange år. Blandt andet på Hammermøllen, Teaterbøtten og Espergærde Ungdomsskoles musicals.

Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening har været inspirationskilde til alle de gamle historier om Hellebæk og omegn.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede