16. november 2018
Fredag formiddag blev de tre vinderklasser ved dette års cyklistprøve fejret på Helsingør Rådhus. De fik pengepræmier for deres gode indsats. Foto: presse
Fredag formiddag blev de tre vinderklasser ved dette års cyklistprøve fejret på Helsingør Rådhus. De fik pengepræmier for deres gode indsats. Foto: presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hellebækskolen løb med både 1. og 2. pladsen ved årets cyklistprøve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hellebækskolen løb med både 1. og 2. pladsen ved årets cyklistprøve
Opdateret 09. november 2018 kl. 12:49
Helsingør - 09. november 2018 kl. 11:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag formiddag blev de tre bedste 6. klasser fra Helsingør Kommune, der havde klaret sig bedst i dette års cyklistprøve hædret med præmier på Rådhuset.

Her blev de budt pænt velkommen af Christian Holm Donatzky (R), formand for Trafiksikkerhedsrådet i Helsingør Kommune, og Poul Erik Lehmann Thomsen fra Nordsjællands Politi sagde et par ord om, hvorfor det er så vigtigt at lære at færdes korrekt i trafikken. Christian Holm Donatzky overrakte cyklistprøvepræmierne - 1.000 kroner til 6.P fra Byskolen, 2.000 kroner til 6.A fra Hellebækskolen og ikke mindst 3.000 kroner til 6.C fra Hellebækskolen.

- Det er rigtig vigtigt at have gode færdigheder i trafikken hvis man skal kunne færdes som sikker cyklist - det har de tre klasser her forstået, og det er derfor en stor fornøjelse at kunne overrække dem præmierne, udtaler Christian Holm Donatzky, og fortsætter:

- Unge i deres alder fylder meget i statistikkerne for cyklistulykker. En stor del af ulykkerne er eneulykker, men det er også svært at være cyklist i kryds, rundkørsler med videre, hvor man skal forholde sig til anden trafik. Det er derfor vigtigt at lære færdselsreglerne, men også at kunne omsætte denne viden til at færdes trygt og sikker i trafikken.

Nordsjællands Politi har været med ved alle de praktiske prøver og ifølge Poul Erik Lehmann Thomsen er det i det store hele gået rigtig godt, men der er stadig en del der bør øves.

- Cykling i fodgængerfelt, på fortov og modsat færdselsretningen på cykelstier udgør en stor sikkerhedsrisiko" udtaler Poul Erik Lehmann Thomsen.

I alt har 664 elever i Helsingør Kommune gennemført prøverne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk