16. juli 2019
Deltagerrekorden er på 650, og den håber arrangørerne at tangere i år.Foto: Presse
Deltagerrekorden er på 650, og den håber arrangørerne at tangere i år.Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fuld gang i tilmeldingerne til årets Hornbæk-løb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fuld gang i tilmeldingerne til årets Hornbæk-løb
Helsingør - 11. juli 2019 kl. 16:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag den 27. juli klokken 10.30 lyder startskuddet på årets udgave af Hornbækløbet. Som de tidligere år starter og slutter ruten på strandpromenaden på Øresundsvej i Hornbæk. Der kan vælges mellem løb på 5km og 10km samt en gåtur på 5km.

- Det er måske landets smukkeste rute - de toptrænede løbere elsker den, men den kan også nydes i lavere tempo og den er meget familievenlig, da man roligt kan vandre sig gennem de fem kilometer, siger Michael Olsen, fra Hornbæk Rotary Klub.

Der vil være væskedepot ved passage af målområdet samt frisk frugt og vand til deltagerne, når de kommer i mål.

Der er mange gode grunde til at deltage i Hornbækløbet. En af de vigtigste er, at arrangørerne i Hornbæk Rotary Klub lader overskuddet gå til lokale initiativer til gavn for lokalsamfundet

Som led i at skabe overskud til de gode formål i Hornbæk og omegn sponserer lokale virksomheder løbet ved at donere 1 kr. pr. deltager i løbet. For at deltage i løbet, er deltagergebyret kr. 60,- for deltagere under 16 år og deltagere på gå-turen.

Tilmeldingen til Hornbækløbet er allerede i fuld gang. Man tilmelder sig løbet via hjemmesiden www.hornbækløbet.dk eller på løbsdagen ved tilmelding/udleveringsteltet.

Tilmelding/udlevering af startnumre sker i start-og målområdet og deltagere anbefales at møde op i god tid.

- Rekorden er på 650 deltagere, og vi håber på at nå samme niveau i år. Sidste år, var vi ramt af hedebølge og det smittede af på deltagerantallet, men ikke på humøret som var fantastisk. Vi håber på mange tilskuere, ikke mindst i start-og målområdet, hvor deltagerne kommer forbi flere gange, lyder det fra Michael Olsen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede