13. juli 2020
Michael Ford er selv lærer og har i 18 år arbejdet som lærer på Al-Irchad Skolen i Helsingør. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Michael Ford er selv lærer og har i 18 år arbejdet som lærer på Al-Irchad Skolen i Helsingør. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra Langebro til skydegale IS-krigere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra Langebro til skydegale IS-krigere
Opdateret 23. marts 2020 kl. 06:44
Helsingør - 23. marts 2020 kl. 05:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En sommerdag på Langebro ved Ålsgårde. Tom Smith fortæller om sit liv, men der er noget lusket ved lytterens interesse. De fleste af avisens læsere vil kende området, men de vil ikke kende den verden, som Tom Smith bevæger sig rundt i, når handlingen i spændingsromanen »Maverick« er kommet i gang.

arrow Læs også: Ny bog om muligt terronangreb på Kronborg

Michael Ford, der bor i Ålsgårde, har skrevet en ny roman, der udkommer den 26. marts. Det begynder fredeligt for hovedpersonen Tom Smith, som læsere af Michael Fords tidligere romaner vil huske som en ensom ulv, der går sine egne veje. Han fortæller sine erindringer til en ung advokat, men det er noget underlødigt ved advokatens forsøg på at komme tæt ind på livet af Tom Smith.

Imens er en ung pige, Amira, forsvundet på en rejse til Syrien, hvor hun ville hente sin elskede bedstemor til Danmark. Tom Smith har haft hende som elev, og han rejser fra Ålsgårde til den krigshærgede Idlib-provins i Syrien i et forsøg på at hjælpe Amira.

Michael Fords politiske interesse og personlige erfaringer fra Mellemøsten udmønter sig i en meget virkelighedsnær skildring af Aleppo og de dramatiske begivenheder, Amira og Tom Smith bliver udsat for, fortæller forlaget i en pressemeddelelse.

- Jeg har som barn og ung blandt andet boet i Beirut i Libanon, hvor min familie var udstationeret. Det skabte min interesse for det mellem-østlige område, som både politisk og religiøst er et potentielt arnested for konflikt og terror, og jeg græmmes ved det vanvid, der får lov at ske der på magthavernes befaling. Mine romaner såvel som mine kronikker er min måde at sige fra overfor det vanvid, vi ser der, siger Michael Ford, der gennem 18 år har arbejdet som lærer på Al-Irchad Skolen i Helsingør, som fortrinsvis har elever med arabisk baggrund.

Bogen er en spændingsroman og giver læserne den oplevelse, men der er også ironi og humor i sproget, lover forlaget, der sender bogen ud til læserne den 26. marts. Hovedpersonen Tom Smith er som person også med i Michael Fords fire tidligere spændingsromaner.

»Maverick«. Af Michael Ford. Vejledende pris 249,95 kroner. 280 sider.

Billede

Michael Ford er selv lærer og har i 18 år arbejdet som lærer på Al-Irchad Skolen i Helsingør. Privatfoto


arrow Nu skal han være forfatter på fuld tid
21. december 2018 kl. 16:13 Opdateret: kl. 13:20
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?