17. september 2019
Rasmus Paludan på besøg i Helsingør. Foto: Andreas Norrie
gallery icon

Se billedserie

Rasmus Paludan på besøg i Helsingør. Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Enormt politiopbud: Paludan besøgte byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enormt politiopbud: Paludan besøgte byen
Opdateret 03. juni 2019 kl. 14:47
Helsingør - 03. juni 2019 kl. 14:44
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mindst 30 til 35 uniformerede betjente og mindst 10 til 15 civilklædte betjente var på plads, da partileder og »Danernes Lys« Rasmus Paludan fra Stram Kurs besøgte Helsingør mandag ved 13-tiden. Med sig havde partilederen den nordsjællandske spidskandidat Iben Tranholm, som dog lod partilederen føre ordet det meste af tiden.

arrow Læs også: På fem valgsteder var Stram Kurs over spærregrænsen

Besøget startede på Stengade, og flyttede sig - eller blev flyttet - til Axeltorv, hvor omkring 40 til 50 nysgerrige samlede sig omkring partilederen. Paludan blev blandt andet spurgt om hvem som skulle udvises, og diskuterede muligheden for at bruge Østgrønland til de såkaldte »kriminelle samfundstabere«, som ikke kunne sendes hjem til deres hjemlande.

Klimadebatten, som jo er gået hen og blevet valgets tema, blev også kommenteret. Her talte Paludan om, at noget af det, som vil give den største effekt var øget brug af prævention i Afrika.

Rasmus Paludan, som blev student fra Helsingør Gymnasium i år 2000 og blandt andet var en af skaberne af gymnasiets X-Files klub, havde intet til overs for den omfattende afdækning i medierne af sager om polititilhold, civile retssager og bødestraffe.

- Fordi man ikke er i stand til argumentere imod os, så forsøger man at karaktermyrde mig i pressen med løgnagtige historier om mit privatliv, som jeg ikke kommenterer, sagde Paludan blandt andet på Axeltorv.

- Jeg kommenterer ikke på sager, som handler om mit privatliv, lød det igen, da en tidligere klassekammerat fra folkeskolen på torvet spurgte om, hvorfor han blev ved med at misbruge ham som et dårligt eksempel på en indvandrer. Det skulle ifølge den tidligere klassekammerat både være sket på Facebook og i Helsingør Dagblad.

- Det er måneder siden jeg har talt med Helsingør Dagblad. Helsingør Dagblad er løgnepresse, lød det fra partilederen, som efter besøget i Helsingør fortsatte turen mod Frederikssund.

arrow Paludanbesøg: Masser politi, minimal interesse
03. juni 2019 kl. 17:06 Opdateret: kl. 17:06
arrow Rolig stemning trods Paludan-besøg
03. juni 2019 kl. 15:56 Opdateret: kl. 15:56

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede