21. november 2018
Seks gange i løbet af få dage stjal den 22-årige 78 øl og en enkelt vand i Netto i Ålsgårde Centret. Til sidst satte bestyreren en vagt på om aftenen for at beskytte personalet, som han råbte ad. Foto: Dorte Møller Rasmussen
Seks gange i løbet af få dage stjal den 22-årige 78 øl og en enkelt vand i Netto i Ålsgårde Centret. Til sidst satte bestyreren en vagt på om aftenen for at beskytte personalet, som han råbte ad. Foto: Dorte Møller Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dommer til butikstyv: Nu er det nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dommer til butikstyv: Nu er det nok
Helsingør - 12. juli 2018 kl. 13:44
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu er det nok.
Sådan lød det fra dommeren, da en 22-årig mand med tilknytning til Ålsgårde blev fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for adskillige butikstyverier og for at bære en ulovlig kniv.

Det var samme dommer, som for 10 måneder siden måtte høre på den 22-åriges forsikringer om, at han aldrig ville begå kriminalitet igen.

- Jeg er meget ked af det, der er sket. Jeg har ikke tænkt over konsekvenserne. Jeg lover - det sker ikke igen, lød det fra den sigtede, da retsmødet begyndte.

Efter samtale med sin forsvarer, Søren Henry Nielsen, kunne den 22-årige erkende de seks forhold af butikstyverier mod Netto i Ålsgårde og Dronningmølle, samt at han havde en ulovlig fiskekniv med et 10,5 centimeter langt blad på sig.

Det er for dumt
I den sidste dom indgik også ulovlig våbenbesiddelse, og netop gentagelses-tilfældene var med til at afgøre, at den 22-årige blev varetægtsfængslet i 14 dage.

- Nogen gange betaler jeg for varerne - andre gange tager jeg dem bare, forklarede han i retten, hvor han også sagde:

- Jeg erkender alt. Det her er bare for dumt. Det kommer ikke til at ske igen. Jeg kommer ikke i den butik mere.

Den 12. juni blev den 22-årige løsladt efter den dom, han fik i september sidste år for 17 forhold. Straffen var udstået, men der skulle kun gå ganske få dage, inden politiet igen fik anmeldelse om, at han betragtede supermarkeder - i dette tilfælge SuperBrugsen i Hornbæk, som et ta' selv bord, og med sit truende kropssprog gjorde personalet bange, når han troppede op og tog de varer, han havde lyst til.

Hyrede vagt
Indenfor de seneste dage har der været adskillige tilfælde af butikstyveri, som er gået ud over Netto i Ålsgårde Centret. Det har før været hans foretrukne »indkøbs-sted«, og tidligere har han været voldelig overfor personalet.

Så udover at instruere medarbejderne om ikke at konfrontere den unge ofte meget højtråbende og truende mand men blot lade ham gå med varerne, så butiksbestyreren i fredags ingen anden udvej end at hyre en vagt i aftentimerne for at beskytte personalet.

Tirsdag eftermiddag var det Netto i Dronningmølle, der fik besøg af den 22-årige. Han snuppede to Cult energidrik til 22 kroner og forsvandt i retning mod Hornbæk, og her stod politiet parat til at tage imod ham, så han blev anholdt klokken 16.15.

Flere sager på vej
Anklageren, Sofie Nordenskov, bebudede, at der er flere sager på vej mod den sigtede. SuperBrugsen i Hornbæk har adskillige aktuelle sager på den 22-årige. De er blot endnu ikke modtaget med dokumentation i politiets system.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk