26. oktober 2020
Der har længe været modstand mod tvangsflytningerne i Nøjsomhed. Her er det en demonstration i ghettoen i 2019.
Der har længe været modstand mod tvangsflytningerne i Nøjsomhed. Her er det en demonstration i ghettoen i 2019.
Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Direkte diskrimination: Institut for Menneskerettigheder indgiver klage over tvangsflytninger i ghetto

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Direkte diskrimination: Institut for Menneskerettigheder indgiver klage over tvangsflytninger i ghetto

Institut for Menneskerettigheder klager til Ligebehandlingsnævnet over boligselskabs opsigelse af 96 familier i ghettoen Nøjsomhed i Helsingør. Det er direkte diskrimination, lyder det fra instituttet.

Helsingør - 30. juni 2020 kl. 04:01
Af Simon Wincentz Heim

Nu rører ghettoen Nøjsomhed i Helsingør igen på sig.

Udover at 25 opsagte familier har taget deres opsigelser i Boligretten, har Institut for Menneskerettigheder nu valgt at indbringe en klage over boligselskabet bag Nøjsomhed, Boliggården, til Ligebehandlingsnævnet.

Instituttet mener, at boligselskabet har udøvet direkte diskrimination i tvangsflytningen af 96 familier fra ghettoen, som en konsekvens af statens ghettopakke. Klagen bygger på interne dokumenter fra kommunen, som Frederiksborg Amts Avis kunne afsløre i januar.

- Fordi det hele er fedtet ind i etnicitet, så ringer alle røde alarmklokker. Det her er ifølge min umiddelbare vurdering diskrimination, og diskrimination er ikke lovligt, sagde chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder, Nanna Krusaa, i januar til Frederiksborg Amts Avis, da hun blev bekendt med de interne dokumenter.

Men dengang ville instituttet ikke lægge sig fast på, om der var tale om direkte eller indirekte diskrimination.

Det vil de dog gerne nu.

- Her er det vores klare opfattelse, at der er tale om direkte diskrimination. Beboerne i Nøjsomhed bliver opsagt direkte på grund af deres etnicitet, slår Nanna Krusaa fast.

Tvangsflytningen af de 96 familier sker som en konsekvens af statens ghettopakke. Nøjsomhed blev en ghetto i 2018 og skulle nedbringe antallet af ikke-vestlige beboere for ikke at blive udnævnt som en hård ghetto i december 2020. Konsekvensen af det ville være, at op mod 300 familieboliger skulle nedrives i ghettoen. Derfor blev familierne, der overvejende er af ikke-vestlig herkomst, opsagt.

arrow Læs også: Beboere i ghetto smidt ud - lejere peger på diskrimination

Institut for Menneskerettigheder bygger deres klage på to interne dokumenter fra lukkede møder i Styrelsen for Parallelsamfundsindsatsen, som arbejder med Nøjsomhed i Helsingør Kommune.

Kortet stammer fra et møde i Styrelsen for Parallelsamfundsindsatsen i kommunen fra december 2018. Her er andelen af ikke-vestlige beboere opgjort for hver blok. De syv opgange, som er blevet opsagt, ligger alle i de blokke med den største andel af ikke-vestlige beboere.

Her indgår et kort fra styrelsen fra et møde i december 2018, hvor andelen af ikke-vestlige beboere er opgjort i de ti blokke, der udgør Nøjsomhed.

Kortet skal ses i forlængelse af et dokument fra et møde i samme styrelse i januar 2019.

Dette dokumentet stammer ligeledes fra Styregruppen for Parallelsamfundsindsatsen, men er fra januar 2019. Her understreger kommunen, at den ved, det vil være ulovligt udelukkende at opsige ikke-vestlige beboere. Derfor opsiger man i stedet for hele opgange. I tabellen nedenfor fremgår de oprindelige to opgange, der skulle opsiges. Begge med en markant overvægt af ikke-vestlige beboere, og opsigelsen af opgangene mener Institut for Menneskerettigheder er direkte diskrimination.

Her understreger kommunen, at det vil være ulovligt udelukkende at opsige ikke-vestlige beboere. Derfor vælger man i stedet for at opsige hele opgange. Sidenhen har boligselskabet opsagt syv opgange, som alle ligger i de blokke med flest ikke-vestlige beboere.

Det er det, som instituttet mener, er direkte diskrimination.

Men Bent Frederiksen, direktør i Boliggården, afviser kritikken.

- Der har ikke været diskrimination i forbindelse med opsigelserne. Det vil vi påvise i Boligretten, og det er den sag, vi bruger vores energi på, siger han.

Direktøren påpeger, at opgangene, alle er opsagt, som en del af helhedsplanen for ghettoområdet. I helhedsplanen oplyses det, at de opsagte opgange er dem, som med størst fordel kan laves om til tilgængelighedsboliger henvendt til personer over 55 år i arbejde.

Borgmester i Helsingør, Benedikte Kiær (K), har heller ikke meget til overs for instituttets klage.

- Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at sagen bliver andet end afvist ved Ligebehandlingsnævnet, siger hun.

arrow DEBAT: Vi vil løse problemer - ikke rive ned
24. september 2020 kl. 10:56 Opdateret: kl. 10:56
arrow DEBAT: Den hårde ghetto forgår - islamiseringen består
15. september 2020 kl. 07:29 Opdateret: kl. 18:22
arrow Retten ser på udsmidninger i næste uge
12. september 2020 kl. 06:49 Opdateret: kl. 14:19
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?