6. august 2020
Projektet handler blandt andet om ombygning af gavllejlighederne. Foto: Kenn Thomsen
Projektet handler blandt andet om ombygning af gavllejlighederne. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De skal stå for 200 millioner dyr Nøjsomhed-renovering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De skal stå for 200 millioner dyr Nøjsomhed-renovering
Helsingør - 16. april 2020 kl. 19:55
Af Simon Wincentz Heim
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver Enemærke & Petersen, Mangor & Nagel, SLA og Oluf Jørgensen Ingeniører, som skal renovere bygningerne og de omgivende grønne områder.

Det almennyttige boligområde Nøjsomhed står i de kommende to år over for en stor forandring og renovering, når det integrerede byggepartnerskab bestående af entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen, Mangor & Nagel, SLA og Oluf Jørgensen Ingeniører skal renovere bygningerne og de omgivende grønne områder.

arrow Læs også: DEBAT: Ghettolov, Nøjsomhed og corona

Renoveringen sker som en konsekvens af statens ghettoliste, hvor Nøjsomhed har figureret siden 2018. Det er et krav, at boligområdet blandt andet får nedbragt andelen af ikke-vestlige beboere for at komme af ghettolisten. Det er en af grundene til, at man renoverer 96 familieboliger til tilgængelighedsboliger forbeholdt borgere over 50 år i arbejde.

Den store renovering er netop blevet skudt i gang og skal efter planen stå klar i 2022. Det er entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen, der står i spidsen for den store renovering. Boligernes nuværende beboere bliver tvangsflyttet, men 25 familier har dog valgt at gå rettens vej mod tvangsflytningerne, og de har derfor ret til at blive boende i deres lejlighed, så længe sagen kører i byretten og eventuel senere i landsretten. Deres sag kan trække ud i flere år, og derfor vil det først være muligt for byggepartnerskabet at renovere deres lejligheder efter sagen er afgjort med et nederlag til familierne.

- En renovering kan virke meget indgribende på beboernes liv. Derfor er det vigtigt, vi skaber gode rammer for beboerne, og derfor er de også medtænkt i hele byggeprojektet fra A til B. Vi vil blandt andet arrangere aktiviteter og understøtte en god kontakt med beboerne, så vi på bedste vis kan imødekomme de eventuelle gener, renoveringen vil medføre, siger Jesper Rügler Friis, kontraktansvarlig på projektet og divisionschef i Enemærke & Petersen, i en pressemeddelelse.

Strategisk fællesskab

Det er et ønske fra bygherren Boliggården, der er boligselskabet bag Nøjsomhed, at renoveringen af boligområdet foregår i et integreret projektsamarbejde, hvor entreprenør, arkitekter og ingeniører indgår i et tæt samarbejde lige fra start.

- Vi glæder os til det tidlige samarbejde med hele holdet. Erfaringer viser, at vi med tidlig inddragelse kan være med til at skabe et bedre byggeri i tæt samarbejde med såvel brugerne som hele holdet bag gennemførelsen af projektet, siger Anne Faurskov Hutcheson, projekteringsleder på projektet i Mangor & Nagel.

Landskabet ændrer område

Transformationen af Nøjsomheds 85.000 kvadratmeter store naturområde og landskab bliver en vigtig del af boligområdets forandring. Gennem et holistisk design af landskabet vil partnerskabet med SLA i spidsen skabe grønne og levende udendørsarealer, der skal skabe rum for sociale aktiviteter og nye fællesskaber blandt beboerne og besøgende fra lokalområdet.

- Vi forbinder Nøjsomhed med det åbne, omkringliggende landskab bestående af skov, sø og eng. Gennem vores naturbaserede tilgang til landskabsdesignet skaber vi en ny, attraktiv og karakteristisk identitet for området med varierende typer træer, vilde græsser, dyrkningshaver, grønne stier og en aktiv samlingsplads for alle beboere og besøgende, siger Mette Skjold, administrerende direktør og partner i SLA.

Ligeledes skal designet af byrummene og landskabet forbinde boligområdet bedre med den omkringliggende by, og det store naturområde Engen mod syd. Målet med den nye grønne identitet er at styrke boligområdets fremtidige karakter og attraktionsværdi.

Der er lidt over tusind beboere i Nøjsomhed.

arrow Nøjsomheds beboere sagde nej til boligselskabets budget
17. april 2020 kl. 04:37 Opdateret: kl. 15:48
arrow Boligselskab: Retssager stopper ikke helhedsplan
23. marts 2020 kl. 09:37 Opdateret: kl. 09:37
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?