12. juli 2020
Her ses formanden for By-, Plan og Miljøudvalget, Christian Holm Donatzky ved det nye fodgængerfelt på Lappen som har fået 3D afstribning. Foto: Frederik Hansen
Her ses formanden for By-, Plan og Miljøudvalget, Christian Holm Donatzky ved det nye fodgængerfelt på Lappen som har fået 3D afstribning. Foto: Frederik Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmarkspremiere på nyt 3D-fodgængerfelt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarkspremiere på nyt 3D-fodgængerfelt
Helsingør - 29. juni 2020 kl. 17:25
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I går blev der anlagt et fodgængerfelt med 3D effekt på Lappen ved Marienlyst Station i Helsingør. Fodgængerfelt suppleres med 3D effekt i forsøg på at skabe opmærksomhed, når fodgængere skal krydse vejen.

Efter inspiration fra forsøg i Reykjavik gennemfører Helsingør Kommunes Trafiksikkerhedsråd som de første i Danmark et lignende forsøg. Der har gennem årene været flere forsøg rundt i landet med 3D afstribning på kørebanen ved eksempelvis indsnævringer, men nu altså også ved fodgængerfelt. Effekten af de tidligere 3D afstribninger udeblev, da den kun kunne opnås i en bestemt afstand og vinkel. Den nye type 3D afstribning understøttes af skyggeeffekt, og kan derfor erkendes over en længere strækning i flere vinkler, oplyser Helsingør Kommune i en pressemeddelelse.

Ny skiltning med indvendig belyste fodgængertavler og gule blink understøtter synligheden, og om kort tid sættes der også blå belysningsarmaturer op.

Formanden for By, Plan og Miljøudvalget samt Helsingør Kommunes Trafiksikkerhedsråd Christian Holm Donatzky:- Vi prøver hele tiden at forbedre trafiksikkerheden, også med nye og innovative løsninger. Derfor er det spændende, at udføre forsøg med denne type fodgængerfelt. Forhåbentlig kan 3D løsningen være med til at sikre, at bilisterne både ser feltet og respekterer betydningen af det. Jeg glæder mig til at følge effekten, siger Christian Holm Donatzky.

Center for By, Land og Vand følger trafikudviklingen ved blandt andet at gennemføre trafikmålinger, foretage observationer af adfærd og lytter til eventuelle kommentarer.

Afstribningen er udført i samarbejde med Eurostar/Geveko.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?