19. april 2021
Langt de fleste børn har et aldersvarende sprog, men der er blevet flere af dem, der ikke har, og det skal der rettes op på, mener leder af dagtilbuddene i Helsingør Kommune, Niels Brockenhuus. Foto: Simon Wintcentz Heim
Langt de fleste børn har et aldersvarende sprog, men der er blevet flere af dem, der ikke har, og det skal der rettes op på, mener leder af dagtilbuddene i Helsingør Kommune, Niels Brockenhuus. Foto: Simon Wintcentz Heim
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona har ramt børnenes sproglige færdigheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona har ramt børnenes sproglige færdigheder

Det kan være svært at lave de rette sproglige indsatser, når coronaen tvinger institutionerne på legepladsen

Helsingør - 07. marts 2021 kl. 06:55
Af Trine Lønbro Nielsen

Pandemien har ramt alle dele af samfundet - også de allermindste, der måske knap nok forstår, hvad coronapandemien er.

En ny kvalitetsrapport for 0-18-årsområdet viser, at pandemien har sat sine spor i de yngstes sproglige færdigheder. Mens 82-procent af de 2-årige havde et alderssvarende sprog i 2018, så havde kun 76 procent i aldersgruppen det i 2020, og dermed er der sket et fald i andelen på over syv procent.

Ifølge Niels Brockenhuus, der er leder af Helsingør Kommunes dagtilbud, er det yderst vigtigt at øge indsatsen overfor børn med sproglige udfordringer. Han peger på, at forskning viser, at børn, der er sprogligt bagud ved skolestart, har ringere forudsætninger for at klare sig godt igennem skolen.

- Vi skal have opmærksomheden rettet mod de børn og forsat i samarbejde med de pågældende dagtilbud, arbejde med de børn der har sproglige udfordringer. Sprog er et kompleks område, fordi det afhænger af en række forskellige faktorer, som eksempelvis hvilket sprog, der bliver talt i hjemmet. Det kræver nogle særlige målrettede indsatser at løfte et barns sproglige udfordringer, forklarer han.

Sprog på legepladsen

Den nye kvalitetsrapport, der har til formål at bidrage til et samlet overblik over dagtilbuds- og skoleordninger, er på udvalgsdagsordenen til næste møde i Børne- og Uddannelsesudvalget i næste uge.

Her fremgår det, at årsagerne til stigningen i antallet af børn med brug for ekstra sproglig støtte skal ses i lyset af, at pædagogerne i daginstitutionerne har skullet lægge fokus et nyt sted som på hygiejne, afstandskrav og andre restriktioner i kampen for at undgå en spredning af corona i institutionerne.

Ifølge Niels Brockenhuus har det samtidig været udfordrende at gennemføre de sproglige indsatser på samme måde, som før pandemien ramte.

- Der har været nogle af de sproglige indsatser, som vi normalt arbejder med, som eksempelvis læseleg, som har været svære at gennemføre på grund af corona. Indsatserne har i stedet skullet foregå ude på legepladsen, og det har givetvis ikke været ligeså effektivt. Det har krævet stor pædagogisk opfindsomhed at arbejde med sproget i denne periode, fortæller han og fortsætter:

- Som rapporten viser, er vi ret gode til at give børnene et løft, inden de skal starte i skole. Det skal blive endnu bedre, men andelen af børn, der har brug for en ekstra sprogindsats er faldet fra de er 3 år og til de 5 år, tilføjer han.

Nu venter der et arbejde med at få løftet de børn, der er sprogligt udfordret. Det kan man ifølge Niels Brockenhuus gøre ved fortsat at have fokus på sproglige indsatser, herunder intensive forløb, så børnene hurtigt kan komme på rette vej.

Det er ifølge lederen desuden rigtig vigtigt, at der fortsat er et godt samarbejde mellem daginstitutionerne og skolerne om de børn, der stadig er sprogligt bagud, når de begynder i skole.

Børne- og Uddannelsesudvalget skal på deres møde i næste uge drøfte rapporten, inden de skal tage stilling til, om de kan godkende dens resultater.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?