13. august 2020
En politipatrulje måtte søndag formiddag rykke ud her til Axeltorv, hvor tre berusede mænd lå i en medbragt sovesofa - og var iklædt polititrøjer. Foto: Andreas Norrie
En politipatrulje måtte søndag formiddag rykke ud her til Axeltorv, hvor tre berusede mænd lå i en medbragt sovesofa - og var iklædt polititrøjer. Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brandert: Tre mænd lå i sovesofa på torvet - den ene iklædt politiuniform

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brandert: Tre mænd lå i sovesofa på torvet - den ene iklædt politiuniform
Helsingør - 13. juli 2020 kl. 12:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Klokken 09.28 søndag blev det anmeldt til politiet, at der var tumult imellem tre mænd på Axeltorv. En patrulje blev sendt til stedet, men ved dennes ankomst var der ro over gemytterne blandt tre berusede mænd, der sad på en medbragt sovesofa og drak øl.

arrow Læs også: Falsk - og fuld - betjent lavede igen ballade på torvet

Den ene, en 33-årig mand fra Helsingør, var dog iført en sort t-shirt påtrykt POLITI på ryggen samt det danske våbenskjold på brystet, hvorunder der også stod POLITI.

Den 33-årige var dog ikke politibetjent, og han blev derfor sigtet efter straffelovens paragraf 131: "Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som offentligt eller i retsstridig hensigt udgiver sig for at have en offentlig myndighed eller offentlig bemyndigelse til en virksomhed, eller som uden offentlig bemyndigelse udøver en virksomhed, til hvilken en sådan kræves, eller vedblivende udøver en virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt.", oplyser Nordsjællands Politi.

Manden fortalte, at han havde købt t-shirten på internettet.

Da manden samtidig var påvirket af alkohol i en sådan grad, at patruljen vurderede, at han ikke var i stand til at tage vare på sig selv, og da han nægtede at efterkomme politiets anvisninger, blev han sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen og efterfølgende kørt i detentionen for at sove rusen ud.

Mere ballade på torvet

Denne episode var dog ikke den sidste søndag med udspring på byens torv. Således indløb der klokken 16.29 en anmeldelse om uro på Kampergade ud for Cafe Korn, hvor en mand stod og råbte af en anden mand, og der havde muligvis også været noget tumult mellem de to. En patrulje kørte til stedet, hvor der var divergerende oplysninger omkring det hændte. De to mænd, en 43-årig uden kendt adresse og en 24-årig mand fra Humlebæk, fik begge noteret deres generalia, inden de blev bortvist fra stedet.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?