28. marts 2020
Mellem 25 og 37 borgere er smittede med corona i Helsingør. Helsingør Kommune er klar til at tage imod patienter, som måtte blive udskrevet fra sygehusene, for at give plads til corona-patienter.  Foto: Allan Nørregaard
Mellem 25 og 37 borgere er smittede med corona i Helsingør. Helsingør Kommune er klar til at tage imod patienter, som måtte blive udskrevet fra sygehusene, for at give plads til corona-patienter. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgerbank samler helsingoranere med sundhedsfaglig baggrund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerbank samler helsingoranere med sundhedsfaglig baggrund
Helsingør - 25. marts 2020 kl. 04:16
Af Simon Wincentz Heim
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgerne melder sig i stor stil til kommunens beredskab, som har samlet alle ansøgningerne i en borgerbank.

Der er brug for varme og hjælpsomme hænder i Helsingør, efter at Mette Frederiksen for snart to uger siden lukkede landet ned i kampen mod coronavirus.

Et par dage efter landelukningen rettede borgmester Benedikte Kiær (K) en appel ud til byens borgere: Meld jer til beredskabet. Og det gjaldt især for dem, der har en sundhedsfaglig baggrund. Det reagerede helsingoranerne prompte på og i løbet af et par dage havde cirka 50 borgere med sundhedsfaglig baggrund meldt sig til beredskabet. I kølvandet på borgmesterens appel oprettede kommunen en borgerbank for at få overblik over de mange tilmeldinger.

Den er nu vokset til 118 borgere, der er parate til at hjælpe byen med at holde sig oven vande.

Screening
-Der er virkelig mange med store hjerter. Det, som vi har gjort er, at vi har screenet tilmeldinger til borgerbanken. Her har vi først og fremmest kigget efter sundhedsassistenter- og hjælpere, sygeplejerske, farmakologer og farmaceuter, da vi skal bruge dem til de sundhedsfaglige opgaver, siger Margrethe Kusk Pedersen, der er centerchef for Sundhed og Omsorg.

Oprettelsen af borgerbanken og beredskabet sker blandt andet, fordi hospitalerne i Nordsjælland kan blive nødt til at udskrive patienter, der ikke er ramt af corona for at gøre plads til et stigende antal coronapatienter. Hvis det sker, så skal kommunerne og Helsingør være parat til at tage imod de patienter, der bliver udskrevet for at skabe plads.

Topper efter påske
Det stiller byen i en situation, hvor sundhedshuse og eventuelt også plejehjem bliver inddraget, så der skabes nok sengepladser til de udskrevne patienter. Derfor skal der være et stort beredskab af sundhedsfagligt personale, der kan stå parat, hvis stigningen af coronaindlagte patienter viser sig at fortsætte. Sundhedsstyrelsen vurderer, at epidemien i Danmark topper ugen efter påske.

Ligesom i resten af landet, så er alle skoler og de fleste arbejdspladser i Helsingør lukket. Skoler og børnehaver holder kun åbent for børn, hvis forældre varetager en samfundskritisk funktion og derfor er nødsaget til at gå på arbejde.

Mange smittede
Indtil fredag var der imellem 25 til 37 coronasmittede borgere i Helsingør, som gør, at Helsingør ligger højt i antallet af coronasmittede borgere blandt de nordsjællandske kommuner, oplyser Statens Serum Institut.

Nedlukningen af landet varer foreløbig til den 13. april.

wincentz