18. maj 2021
En svensk mand, som udsatte en Snekkersten-borger for hjemmerøveri, er nu blevet udvist af Danmark for bestandig.Foto: Lars Skov
En svensk mand, som udsatte en Snekkersten-borger for hjemmerøveri, er nu blevet udvist af Danmark for bestandig.Foto: Lars Skov
Foto: Fotograf Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bestilte prostitueret og kokain: Nu udvises røver for bestandig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bestilte prostitueret og kokain: Nu udvises røver for bestandig

Hyggebesøg af en prostitueret udviklede sig til hjemmerøveri i en Strandvejsvilla i Snekkersten.

Helsingør - 22. april 2021 kl. 19:51
Af Dorte Møller Rasmussen

Et besøg af en prostitueret i januar sidste år udviklede sig for en 45-årig mand til et sandt mareridt, da han blev udsat for hjemmerøveri i sin Strandvejsvilla i Snekkersten.

arrow Læs også: Skulle hente escortpige: Begik hjemmerøveri

Den 45-årige havde bestilt en prostitueret og noget kokain tidligt om morgenen en dag i starten af januar, men det endte med røveri, trusler og afpresning fra de to mænd, som kørte kvinden op til »forretningen«.

I Retten i Helsingør blev den 28-årige svensker Stefan Kurland idømt to år og ni måneders fængsel. Det var den tredje røveridom, han fik indenfor 10 år. Blandt andet er han tidligere idømt seks års fængsel for et hjemmerøveri i Klampenborg.

I Retten i Helsingør blev Kurland desuden udvist af Danmark med indrejseforbund i 12 år. Han er svensk statsborger.

Dommen nedsat

Den 28-årige mand ankede dommen til Østre Landsret, og her har man nu afsagt kendelse. Dommen bliver nedsat med tre måneder i forhold til byretsdommen i Helsingør. Til gengæld udvises Stefan Kurland af Danmark for bestandig.

Under røveriet blev den 45-årige mands BMW Alpina stjålet. Den blev senere totalsmadret under en politijagt i København. Bilen brød derefter i brand på en tankstation i Vasbygade i København.

Kurland blev dømt til at betale erstatning på 220.000 kroner for den udbrændte bil.

Udover Kurland blev to medgerningsmænd dømt for hjemmerøveriet. De modtog begge deres domme - hvoraf den ene lød på halvandet års fængsel.

Under hjemmerøveriet blev den 45-årige mand truet til at udlevere sin kones smykker, smykkeskrin, parfume samt en højttaler, en computer - og BMW'en.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?