27. september 2020
Olivia Grønborg, som sidste år var med til at vinde Europamesterskabet med det danske pigelandshold, skal på sin hidtil største opgave som golfspiller, når hun deltager i British Women Amateurs. FOTO: Privat
Olivia Grønborg, som sidste år var med til at vinde Europamesterskabet med det danske pigelandshold, skal på sin hidtil største opgave som golfspiller, når hun deltager i British Women Amateurs. FOTO: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 17-årige Olivia fra Helsingør spiller mod verdens bedste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

17-årige Olivia fra Helsingør spiller mod verdens bedste

Lokal pige skal deltage i stor turnering i Liverpool, hvor hun skal møde nogle af verdens bedste amatørspillere, heriblandt nummer 1 på verdensranglisten, Pauline Roussin-Bouchard.

Helsingør - 15. august 2020 kl. 07:10

Når British Women Amateurs afvikles fra d. 25. til 29. august på West Lancashire Golf Club i Liverpool i England, så er det ikke kun 7 spillere fra verdensranglistens top 10 for kvindelige amatørspillere, som er med i spillerfeltet. Med er også 17-årige Olivia Grønborg fra Helsingør Golf Club. Hun ser frem til muligheden for at spille med verdenseliten.

- Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til at spille mod nogle af de allerbedste spillere i verden, siger hun.

Udvikling
Helsingør-pigen er primært med for at lære, så hun kan fortsætte sin udvikling som golfspiller. Det gør man bedst ved at spejle sig op mod de allerbedste i store turneringer. Olivia er da også klar over, at det er en stor turnering, som hun skal til at spille.

- Det bliver uden sammenligning min hidtil største turnering som individuel spiller, fortæller Olivia Grønborg.

Selvom Olivia som nummer 1.228 på den seneste offentliggjorte verdensrangliste kan synes chanceløs mod de allerbedste, så skal man aldrig sige aldrig. I påsken sidste år overraskede Olivia alt og alle, da hun førte forud for 18. og sidste hul i turneringen French i Paris mod den nuværende nummer 10 på verdensranglisten, franskmanden Lucy Malchirand. Malchirand vandt dog 18. hul og det efterfølgende omspil, og gik efterfølgende hen og vandt hele turneringen. Olivia viste dog, at hun har potentialet til at spille lige op mod de allerbedste.

Dansk succes
Den traditionsrige turnering, som er blevet spillet siden 1893, er tidligere blevet vundet af to danske kvinder. Først Pernille Pedersen i 1992 og senest i 2014, hvor den nuværende fuldtidsprofessionelle Emily Pedersen vandt trofæet. I år deltager 8 danske kvinder, og listen tæller, foruden Olivia Grønborg, blandt andet Natacha Høst-Husted og Amalie Leth-Nissen.

Har debatten om sexisme taget overhånd?