15. maj 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vinter i coronaens tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinter i coronaens tid
Heden - 03. marts 2021 kl. 08:30

5. del: Kimmerslev Sø og Trampestien.

Vores hus på Kimmerslevvej er udgangspunkt for rejser til alle fire verdenshjørner. Vi har rejst nordpå til Nordkap i Norge, sydpå til Kap Horn i Sydamerika, vestpå til Vancouver i Canada og østpå til Vladivostok i Sibirien. Alle fire steder er nærmest ved verdens ende, men vi kan så sandelig slå fast, at vores hjerter tilhører Danmark og især lille Borup, der ligger omgivet af skove og søer.

Skovene og søerne tilhører Svenstrup Gods, og inden lensafløsningen i 1919 var al landbrugsjorden imellem skovene lige fra Klosterskoven i øst, Stubberup Storskov i nord og Dyrehaven i syd Svenstrups Gods' ejendom. De konservative herremænd havde brokket sig, da stavnsbåndet blev ophævet i 1788, og selvfølgelig brokkede de sig også, da 1/3 af deres landbrugsarealer skulle udstykkes til husmandsbrug i 1919. Nå, men skovene og søerne skulle ikke udstykkes, og derfor er Kimmerslev Sø ikke ejet af kommunen, men af Svenstrup Gods.

"Villa Inge", som vores hus på Kimmerslevvej hedder, er en ældre murermestervilla fra 1929. Hvem Inge var, har vi ikke kunnet finde ud af. Hvis nogen ved noget, så kontakt mig gerne på 40589825.

Villa Inge ligger i Kimmerslev Sogn, og resterne af et gammelt stendige skiller vores grund fra naboens, der ligger i Borup Sogn. Fra husets kvist er der udsigt til Kimmerslev Sø, men et birketræ står dog lidt i vejen for den helt rene udsigt.

Engang hvor en ejendomsmægler skulle bedømme husets værdi, sagde han, at hvis vi fældede træet, ville huset stige 100.000 kr. i værdi. Det må så være herlighedsværdien, han talte om. Tidligere havde vi en nabo, som ville have fældet træet, fordi det svinede. Jeg måtte dog fortælle, at der ikke er dødsstraf i dette land, fordi man sviner, så det står der endnu.

Vi købte huset i 1990, efter at mit arbejdsforhold på Svenstrup Gods ophørte ret brat, og jeg blev havemester i Landbohøjskolens Have. Som en servitut på husets skøde står at: "Baronen og hans jagtfølge har ret til uhindret at passere grunden". Vi har dog ikke set ham endnu. Heldigvis.

Lige på den anden side af Kimmerslevvej blev der i forbindelse med etableringen af Trampestien anlagt en P-plads, til det mylder af biler med glade vandrere, som nu ville trampe rundt om søen. Nu er der jo andre smukke steder på Sjælland, så det store ryk-ind med isboder og vandrestave med "Hilsen fra Borup" udeblev. Derfor har jeg sjældent set mere end to biler på den P-plads, hvor der nok er plads til 20-30 biler. Vi kalder derfor P-pladsen for "Greiners gæsteparkering", og det var da en smuk tanke af kommunen at tænkte på vores gæster.

På P-pladsen står der lidt information om Trampestien og om erhvervelse af fisketegn bl.a. på polsk. Trampestien hedder også det mere romantiske navn "Hjertestien", da alle tramp styrker hjertet. Skiltet oplyser også, at søen er 37 ha stor og har en dybde på 7,8 m på det dybeste sted. Fra P-pladsen kan der selvfølgelig trampes rundt i begge retninger, (dog ikke på samme tid), men vi foretrækker ofte at gå rundt med uret.

Fra skiltet går en almindelig barnevognsvenlig asfaltsti, og man kommer forbi Borups svar på Miami Beach. Dog noget mere fredeligt her, men der er en strand med rigtigt sand. Hele herlighedn er vel ikke mere end 20 meter lang, og for nylig er der genetableret en badeplatform et pænt stykke ude. Vandet er normalt erklæret rent, og under hedebølger kan der godt være pænt besøgt af byens ungdom.

Før i tiden afholdt Handelsstandforeningen Sct. Hansbål hernede ved stranden, og jeg blev engang indbudt til at holde båltalen. Højtaleren virkede ikke rigtig, og jeg kan faktisk heller ikke huske, hvad jeg talte om. Så ingen er gået glip af noget.

Så deles asfaltstien, og den ene del munder ud i Skrænten, men til højre går det ned ad bakken til en dæmning, der deler søen mod et moseareal. Før i tiden var det her, vi tog ned med børnene for at fodre ænderne. Nu står der skilte med, at det er dårlig skik, for hvis brødet kommer i vandet, bliver det forurenet. Altså vandet. Nu er det så slut med den glæde.

Asfaltstien fortsætter ligeud til noget af Borups andet stisystem, men nu starter den rigtige trampesti til højre. I en årrække var det en muddersti, der i vådt føre kun kunne forceres, om ikke med vaders, så dog helst med gummistøvler.

Men så skete der noget i 2018, idet der blev gravet en rigtig vejkasse, og stien blev stampet med grus. Så nu kan stien befærdes i al slags vejr, faktisk også med en barnevogn. Stien er dog kun omkring 1 meter bred, så i disse coronatider må man pænt gå til side, hvis der kommer en modgående.

Stien slynger sig langs vandkanten, dog oppe på en skrænt, der er tæt bevokset med krat, der er så tæt, at man ikke kan se søen for bare træer. Lidt ærgerligt, for det er udsigten over vandet, der er attraktionen.

På et tidspunkt kommer der et lille åløb, og stien slår et stort sving ud på markerne. Åløbet kan dog forceres med et langt spring fra en mudret bred til en anden mudret bred. En enkelt gang har jeg elegant sprunget over åløbet med det resultat, at jeg lagde mig i mudderet. Og det der med, at man bliver kønnere af mudderbad, passer altså ikke.

Lidt derfra står Trampestiens eneste bænk, og der er herfra udsigt til Kimmerslev Kirke, der ligger smukt på den modsatte bred. Efter 1,2 km er Trampestien som sådan slut, og man kommer tæt forbi et par huse, hvor det ene hedder eller hed Fiskerhuset. Om der har boet en fisker her i tidernes morgen, ved jeg ikke. Trampestien bliver nu til den asfalterede Fiskervej. På et tidspunkt var der tale om, at Trampestien skulle videreføres langs søbredden og hen forbi Kimmerslev Kirke. Det er ikke blevet til noget endnu, og måske bliver det aldrig, for hvis tramperne ikke skal trampe hen over kirkegården, kræver det en gangbro på ydersiden af kirkegården, der jo faktisk ligger på søbredden.

Fiskervej munder ud i Dalbyvej, der fører ned til en rundkørsel, og her drejes til højre ad Kimmerslevvej. Her er der nu både cykelsti og gangsti, og tramperne kommer over en bro over udløbet fra Kimmerslev Sø. På vejens modsatte side ligger Borups gamle vandmølle, og mølledammen ligger lige op til broen. På højre side ligger et idyllisk bindingsværkshus, der var Kimmerslevs gamle smedie. Bygningen fik på et tidspunkt en pris, fordi det var sat så smukt i stand.

Lige efter smedjen kan man bare fortsætte ligeud ad Kimmerslevvej med gangsti og det hele, og turen bliver så på 3,2 km rundt. Det ville dog være synd. I stedet drejes til højre ad en lille stistump, der fører ned til Slusevej og til Kimmerslev Kirke. Slusevej går over en dæmning med en sluse, der holder på ca. to meter af søens vand. I tørre somre lukkes der lidt mere op end normalt, for vandet fortsætter via mølledammen ud i Køge Å, og fiskene skulle gerne have noget at svømme i.

Jeg tror ikke, der er nogen kirke, der ligger så smukt som Kimmerslev Kirke lige på søbredden. Kirken består af et romansk skib fra 1100-tallet, og den har været et anneks til Borup Kirke.

Biskop Hans Svane, som ejede Svenstrup, erhvervede kirken i 1667. Kirken var tårnløs indtil 1888, hvor godsejer Joakim Wedell-Neergaard fik bygget et kirketårn i gedigne munkesten. Se initialerne J-W-N og årstallet 1888 helt oppe på tårnet. Kirken tilhørte Svenstrup Gods, indtil den overgik til selveje i 1912.

En stor del af middelalderkirken er bygget af kampesten, og læg mærke til, at gavlen mod øst og langsiden mod søsiden ikke er kalket. Et gammelt sagn fortæller, at den, der kalker disse vægge, lider døden, inden året er omme.

Det er sikkert gammel overtro, men hvis nogen tilbød mig en million kr. for at kalke væggene, ville jeg sige nej tak. Jeg tror hverken på det ene eller det andet, og jeg er overhovedet ikke overtroisk, men jeg går aldrig under en stige. 7-9-13.

Her på denne smukke kirkegård skal jeg ligge til sin tid, eller hedder det at ligge, når man bare er en bunke aske? Jeg skal bare have et lille gravsted, men med en stor sten. Der står faktisk en bunke brugte gravsten i hjørnet af kirkegården. Sådan en må da være billigere end en ny, og jeg kommer til at tænke på skotten, der havde fået samme ide, men han havde et værre besvær med at få sin kone til at tage navneforandring.

I det beskedne hus lige overfor indgangen til kirkegården har jeg hørt, at den gamle baron Jens Wedell-Nergaard boede, inden det blev hans tur til at overtage Svenstrups pragtfulde hovedbygning.

Baron Jens var min chef i mange år, og han blev både hofjægermester og kammerherre og havde et aktivt politisk liv. Jeg har trykket ham i hånden ca. 500 gange. Plus minus et par hundrede gange.

Det var nemlig sådan, at da jeg arbejdede på Svenstrup Gods, havde jeg et skrivebord på Godskontoret, og jeg skulle helst runde kontoret om formiddagen mellem kl. 10 og 12. Det var lige præcis på det tidspunkt, hvor baron Jens ankom for at tale med skovrider Thorkild Nielsen. Så snart baronen trådte ind ad døren, rejste godsfuldmægtig Bohn-Jespersen og jeg os ærbødigt, og baronen kom hen og stak næven frem og sagde til mig: "Goddag hr. Greiner", og jeg svarede pænt: "Goddag hr. Baron".

Der var noget ædelt adelsmand over ham, og jeg kunne rigtig godt lide ham og også hans hustru baronesse Louise. Da han abdicerede, kom der nye boller på suppen, men det kan der læses mere om i min bog "En flink dreng, men ...".

Tilbage på Kimmerslevvej ligger Søbogård, der er kendt for sine økologiske produkter og især hyldeblomstdrik. En gang hvor vi var i Nepal i nærheden af Katmandu, opdagede vi tilfældigvis, at Søbogård havde en aflægger ude i det smukke nepalesiske landskab. Vi besøgte gården og fik frokost, og den lokale "manager" kom forbi og hilste på.

Tænk engang, han fortalte, at når han var på besøg hos Poul på Søbogård i Kimmerslev, havde han spadseret lige forbi Villa Inge. Verden er lille, men desværre kom jordskælvet i 2015 og ødelagde store dele af Katmandudalen, og også Søbogårds maleriske hovedbygning i Nepal lå i ruiner.

Af Kim Greiner, Borup

Fortsætter i 6. del af Vinter i coronaens tid

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk