21. august 2019
Villa Virkelyst 2 uge 8
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Villa Virkelyst er kommet godt fra start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Villa Virkelyst er kommet godt fra start
Heden - 18. februar 2019 kl. 11:39
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I slutningen af 2018 bevilgede Roskilde Kommunes Udvalg for Vækst, Erhverv og Globalisering huslejepenge til Viby-initiativet Villa Virkelyst, og allerede nu er stedet blevet samlingspunkt for lokalt iværksætteri.
En mentorordning, fredagsbar, kurser i markedsføring og ledelse, vidensdeling, hackathons, leje af mødelokale, netværksbesøg. Det deltagende dusin af lokale iværksættere til onsdagens workshop har både konkrete ideer for fremtiden og dybere behov i nutiden, som lokalerne i Søndergade 1B og "kollegerne" i det kan være med til at udfylde.
"Jeg synes, at det er helt vildt, så hurtigt det er gået – på trods af heftige vintersygdomme til os begge", siger stedets ene initiativtager, Tommy Krabbe. "Det er mindre end to måneder siden, vi fik pengene og nu har vi et kørende hus med internet, arbejdspladser, mødelokale, samtalesofa og meget andet. Selvfølgelig mangler der en sjat maling og ophængning af nogle hylder hist og her, men det er småting", fortsætter han. Hele indretningen har kunnet lade sig gøre, fordi mange lokale har doneret det meste af det, der skulle bruges. Derudover er de lokale genbrugsbutikker besøgt flittigt. Samtidig har en af "Villaens" kolleger Annette Sylvester fra "Sylvesters Verden", hjulpet med at give huset sjæl dels med sin viden og dels med konkrete ting fra gemmerne.
Villa Virkelyst har med sin centrale placering i bybilledet lige over for stationen selvfølgelig skabt meget lokal nysgerrighed og undren over, hvad der egentligt skulle foregå i lokalerne, der tidligere husede en ejendomsmægler. Der har været mange bud fra de forbipasserende, herunder restaurant og ungdomsklub, men nu er det altså hjemsted for det lokale iværksættermiljø.
Stedets anden initiativtager Christina Sander Schønemann lægger også mærke til, hvor hurtigt det er gået, men også at der selvfølgelig er et stykke vej endnu: "Der er allerede 50 medlemmer af vores lukkede Facebookgruppe, hvoraf mange allerede har købt en nøglebrik til stedet, men som så mange andre, er det jo også spændte på, hvad der helt konkret skal ske. Vi har med vilje været meget åbne for at se, hvordan vores ideer fra skrivebordet blev mødt af behovene i virkeligheden". Både Christina og Tommy driver stedet på frivilligt basis, og derfor skal det hele tage form med "kollegernes" hjerne- og håndkraft.
Og netop konkretisering af aktiviteter og brug for huset var på dagsordenen til onsdagens workshop. Allerede nu er der arrangementer i kalenderen, fx når Erhvervsforum Roskilde afholder netværksmøde i Villa Virkelyst d. 26. februar. Erhvervsforum Roskilde er sammen med KulturCosmos de officielle samarbejdspartnere i projektet, der indtil videre kører i to år. Perioden skal selvfølgelig bruges på at dyrke den lokale virkelyst og skabe vækst til de deltagende virksomheder, men også bruges til at finde ud af, hvilken værdi stedet egentligt giver til virksomhederne, byen og selvfølgelig Roskilde Kommune.
Villa Virkelyst er både for den person, der går og overvejer at starte en fuldtids- eller deltidsvirksomhed, men selvfølgelig også dem, der er fuldt kørende, men gerne vil have nogle "kolleger" og et sted at høre til.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk