16. juni 2019
El cykel uge 21
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil du prøvekøre en elcykel ?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil du prøvekøre en elcykel ?
Heden - 21. maj 2019 kl. 09:33
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Elcykler er populære som aldrig før, og man kan sjældent bevæge sig ud på en cykeltur i Viby Sjælland uden at støde på en elcykel eller to. Nu har du mulighed for at prøvekøre en elcykel og blive klogere på alle dens fordele, når Jespers Cykler i Viby Sjælland inviterer til Elcykel Dage den 24.-25. maj.
 
Det er sikkert ikke gået din næse forbi, at elcykler har vundet stort indpas på cykelstierne. I løbet af de seneste fem år er salget af de elektriske cykler mangedoblet, og det er ikke længere kun pensionister, der gør brug af elcykler. Med den motordrevne hjælp og følelsen af medvind på cykelstierne er elcyklen i mange familier blevet en erstatning for bil nummer to.
 
Hos Jespers Cykler i Viby Sjælland kan man også mærke, at interessen for elcykler har taget fart i løbet af de seneste år.
 
- Vi kan tydeligt mærke en stor interesse for elcykler. Mange af vores kunder ser elcyklen som et rigtig godt transportmiddel, når man bor ude på landet og skal ind til de større byer. Ofte er det nemmere at tage elcyklen fremfor toget, fordi det er så nemt og hurtigt at sætte sig op og komme afsted. Og så gør det bestemt heller ikke noget, at man samtidig får motion på turen, fortæller ejeren af Jespers Cykler, Jesper Jensen.
 
Derfor sætter Jespers Cykler nu fokus på elcykler og giver dig mulighed for at prøvekøre nogle af de bedste af slagsen. Det sker til Elcykel Dage fredag den 24. maj kl. 10:00-16:00 og lørdag den 25. maj kl. 09:00-15:00, hvor Jespers Cykler og en ekspert fra elcykelproducenten Gazelle står klar til gratis at rådgive og vejlede dig til at vælge den helt rigtige elcykel.
 
Det er helt gratis at deltage i Elcykel Dage, og du behøver ikke at tilmelde dig i forvejen - du møder bare op.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk