2. juli 2020
Majken Ludvigsen er uddannet negle- og vippetekniker. Hun får selskab af en frisør, en massør, en cryoterapeut og en kosmetolog i  skønhedsklinikken.
Majken Ludvigsen er uddannet negle- og vippetekniker. Hun får selskab af en frisør, en massør, en cryoterapeut og en kosmetolog i skønhedsklinikken.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skønhedsklinik i Borup har fået ny ejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skønhedsklinik i Borup har fået ny ejer

Majken Ludvigsen, der har en fortid som verdensmester i bodybuilding, har overtaget skønhedsklinikken Beauty & Soul.

Opdateret 01. juli 2020 kl. 19:55
Heden - 01. juli 2020 kl. 08:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag den 4. juli er der åbent hus hos skønhedsklinikken Beauty & Soul i Borup. Det skal markere en ny start for klinikken.

"Nu sker der noget, og man kommer ikke længere til en lukket dør. Nu er der en ny ejer og nye behandlere," lyder det fra Majken Ludvigsen, der overtog skønhedsklinikken den 1. juni.

Lige nu er der fire behandlere tilknyttet salonen og en femte på vej. Majken Ludvigsen er vippe- og negletekniker, og derudover er der massøren Lykke, frisøren Samar, der tidligere har været i Salon Middle East, samt cryoterapeuten Birgitte, som tilbyder fedtfrysning. Derudover er salonen ved at ansætte en kosmetolog.

Alt i alt skulle det gerne kunne dække de flestes behov for skønhedsbehandlinger, og derudover kommer der til at være faste åbningstider, så folk ikke kommer til at gå forgæves. Dog er det ikke alle behandlere, der vil være i klinikken alle dage.

For Majken Ludvigsen har vejen til skønhedsbranchen ikke været snorlige.

Som en af de eneste kvindelige diamantborere i Danmark har hun været vant til hårdt fysisk arbejde med bl.a. rørlægning. Og som verdensmester i bodybuilding har det også været store muskler og en stærk krop, der var omdrejningspunktet for hende.

Men da hun på et tidspunkt blev træt af dårlige chefer og gerne ville være selvstændig, var det bodybuildingen, der fik hende på sporet af skønhedsbranchen.

"Som bodybuilder var jeg vant til at få lavet negle og vidste, hvor glad man blev over nye flotte negle. Så jeg besluttede mig for at uddanne mig til negletekniker, og efter noget tid uddannede jeg mig også til vippetekniker."

Nu glæder Majken Ludvigsen og de andre behandlere sig til at byde både gamle og nye kunder velkommen i klinikken med et godt tilbud.

På åbent hus-dagen den 4. juli er der 25 procent rabat på alle behandlinger.

Læs mere på Facebooksiden "Beauty & Soul. Velvære for krop og sjæl".

Af Mare Louise Rasmussen

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk