26. maj 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rundvisninger i Dronningens København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rundvisninger i Dronningens København
Opdateret 20. maj 2020 kl. 09:16
Heden - 20. maj 2020 kl. 08:30
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midtsjælland er omgærdet af grønne marker, skove og søer, men oplevelserne venter også udenfor vores dejlige område. Med coronakrisen lidt på afstand og en sommer, hvor det nærmest bliver umuligt at drage udenlands, har vi heldigvis vores egen skønne hovedstad København med mulighed for mange have- og byvandringer. Forfatter og foredragsholder og tidligere havemester Kim Greiner afholder stadig de populære åbne rundvisninger i København og på Frederiksberg.
Ved åbne rundvisninger er der ingen tilmelding. Så bare mød op på de angivne steder og tider. Billetter á 50 kr. kontant eller mobilepay kan købes 15 min. før rundvisningen. Rundvisningerne tager normalt ca. 2 timer.

Grundet aflysningerne af rundturene indtil 8.juni, afholder jeg, udover de allerede planlagte rundture, ekstraordinært rundture i ugerne 28 - 29 - 30. Det bliver mine 3 mest populære rundture. Se datoen under hver rundtur.

Landbohøjskolens Have og historiske bygninger
Vi mødes ved springvandet foran Hovedbygningen, Bülowsvej 17, Frederiksberg og fortsætter ud i Skulpturhaven.
Vi fortsætter til Bjørn Nørgaards kunstværk ”Biologisk Mangfoldighed”, og vi får den skrækkelige historie om Storm P-malerierne og historien om koen Maren med træbenet.
I Landbohøjskolens Have krydser vi rundt på de små stier og standser op, når der er en god historie at fortælle.
Rundturen fortsætter til Rosenhaven og videre til Sommerblomsthaven. Rundvisningen slutter ved Cafe Væksthuset.

Åbne rundvisninger: Onsdage 18. juni kl. 10.00 foruden 5. august og 2. september kl. 13.00. Samt ekstraordinære rundvisninger tirsdag 7., tirsdag 14. og tirsdag 21. juli kl. 13.00.

Christianshavn på kryds og tværs
Vi mødes på Christianshavn Torv ved grønlænderkajakken. Undervejs på turen får vi historien om denne driftige havneby med de to smukke barokkirker Christianskirken og Vor Frelser kirke. Vi hører om Børnehuset, der udviklede sig til Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset.
Undervejs på turen besøger vi nogle af de idylliske gårde, og vi stopper også op ved bl.a. "Huset på Christianshavn", Rottehullet og den verdensberømte "Eiffel Bar". Rundturen slutter nær Christianshavn Torv.

Åbne rundvisninger: Onsdag 10. juni og torsdag den 13. august kl. 13.00
Samt ekstradiordinære rundvisninger onsdag 8., onsdag 15. og onsdag 22. juli kl. 13.00.

Nyhavn på kryds og tværs
Mødested ved Mindeankeret i Nyhavn.
På turen rundt, hvor vi også kommer ind i nogle af gårdene, får vi historien om Gyldenløves Palæ, Kahytten hvor der blev solgt billetter til "Titanic", bulen Hong Kong, Guldmagerens Hus, Spøgelseshuset og Eventyrernes Klub m.m.

Åben rundvisning torsdag 20. august kl. 10.00. ( Obs Nyhavn kl. 10.00 grundet turister)
Samt ekstraordinære rundvisninger torsdag 9., torsdag 16. og tordag 23. juli kl. 10.00.

Andre åbne rundvisninger i København:
"Frederiksberg Have". Historisk, kulturel og botanisk rundtur. Caroline Matilde og Struense m.m.
Torsdag 18. juni og onsdag 6. august kl. 13.00. Mødested Frederiksberg Runddel til højre for indgangen.

"Vesterbro på kryds og tværs". Listige steder, Kødbyen, frække historier m.m.
Torsdag 27. aug. kl. 13.00. Mødested Frihedsstøtten ved Hovedbanegården.
"Slavernes historie i Frederiksstaden". Palæer og historien om Dansk Vestindien m.m.
Torsdag 3. september.kl. 13.00. Mødested Mindeankeret i Nyhavn.

"Kongernes fodspor i Frederiksstaden". Hemmelige gårde og haver, kongelige lyster og laster. Torsdag 10. sep. kl. 13.00. Mødested Chr. X’s rytterstatue i Bredgade.

"Rundt på Indre Nørrebro". Små gader, grønne gårde, Blågårds Plads og Assistens Kirkegård.
Torsdag 17. september kl. 13.00. Mødested Søtorvet ved statuen af Nilen ved Dronning Louises Bro.

Ud over de nævnte åbne rundvisninger kan grupper få deres egen rundvisning. Det kan der læses mere om på www.rejsefortaelling.dk eller kontakt Kim Greiner på 57 52 69 67, mobil 40 58 98 25 eller på mail kim@greiner.dk

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk