16. april 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Onlinejagt på nye venner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onlinejagt på nye venner

Reno Petersen fra Ll. Skensved har gode erfaringer med at bruge onlineportalen Boblberg til at udvide vennekredsen.

Heden - 03. marts 2021 kl. 08:30
Af Martin Rasmussen

Reno Petersen fra Ll. Skensved har brugt onlineportalen Boblberg til at prøve at udvide vennekredsen, og det har han fået både gode oplevelser og nye venskaber ud af.

Han er 53 år og arbejder til daglig som institutionsleder i en lokal institution, og han oprettede sin profil på Boblberg for et par år siden for at prøve at finde nogle nye venner.

- Jeg har en handicappet datter, som begrænsede mulighederne for at pleje venneforbindelserne i en periode af mit liv, og da jeg blev skilt i 2010, var der også nogle venner, der faldt fra, fortæller han om baggrunden for, at vennekredsen er skrumpet ind gennem årene.

Rene linjer
Han sammenligner det med en datingportal, hvor det bare handler om at finde nye venner i stedet for en kæreste.

- Det er godt at have rene linjer, så alle er enige om udgangspunktet. Jeg har fået kontakt til mange forskellige mennesker og mødtes med en del af dem. Jeg er ikke så selektiv på forhånd. Jeg ser lidt på, hvor folk bor henne, for det skal helst være relativt tæt på, men ellers er jeg ret åben. Jeg har også mødt nogle, som jeg ikke har matchet så godt med, og i de tilfælde synes jeg, at det er vigtigt at få sagt det, så hurtigt og nænsomt som muligt, fortæller Reno Petersen, der mest har mødt mænd men også har fået kontakt til nogle kvinder gennem Boblberg.

- Jeg har også mødtes med kvinder, men det gav lidt jalousi hos min kæreste, så jeg leder mest efter mandlige venner, fortæller han.

- Jeg søger for eksempel nogle at gå ture med eller til at spille brætspil med på vinterdage. Det kan for eksempel også være til en løbetur. Jeg løber meget og synger også i kor, og det er jo rart at have nogen at dele sine interesser med. Jeg har også lokket en med i løbeklubben på et tidspunkt, fortæller Reno Petersen.

- Jeg har blandt andet også mødt en anden mand, der lige som jeg bor i Ll. Skensved. Vi går ture sammen, beretter han.

Et sårbart emne
Ensomhed er et udbredt samfundsproblem i alle aldersgrupper, og det er en følelse, der kan være svær at tale åbent om, fordi det er et sårbart emne.

- Ensomhed er stadig helt klart et tabu. Der er ingen, der er stolte af at snakke om, at de er ensomme, eller at de savner at have nogle venner. Kvinder er nok lidt bedre til det, mens mænd nogle gange er nogle huleboere, der går inde i deres skal. Det har jeg valgt at sige, at det kan jeg ikke bruge til noget. Hvis man kan komme ud over den barriere, så ligger mulighederne der, fastslår Reno Petersen.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk