30. oktober 2020
Medarbejderne på Bjæverskovhus Kvindekrisecenter ønsker at hjælpe de kvinder, der kommer til centret, til at tage ansvar for deres eget liv. Leder Christine Ramsing er nr. tre fra venstre.
Medarbejderne på Bjæverskovhus Kvindekrisecenter ønsker at hjælpe de kvinder, der kommer til centret, til at tage ansvar for deres eget liv. Leder Christine Ramsing er nr. tre fra venstre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt kvindekrisecenter åbner snart i Bjæverskov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt kvindekrisecenter åbner snart i Bjæverskov

Kvinder udsat for vold i hjemmet vil snart kunne flytte ind på Bjæverskovhus Kvindekrisecenter. Centret får plads til seks kvinder og deres børn.

Heden - 30. september 2020 kl. 08:30
Af Marie Louise Rasmussen

En hyggelig gårdhave med et stort valnøddetræ er det første, man møder, når man træder ind ad den hvide låge ved parkeringspladsen.

Går man ind i huset på højre hånd, kommer man snart til et stort og indbydende køkken-alrum med et langbord, der kan bænke flere personer, end de fleste familier tæller.

Huset er da heller ikke et helt almindeligt hus. Seks nyindrettede værelser, det store køkken, en hyggelig stue og et legeværelse er alt sammen en del af det nye Bjæverskovhus Kvindekrisecenter.

Så snart den sidste godkendelse er i hus, er Bjæverskovhus klar til at tage imod kvinder og børn, som i en periode har behov for et andet sted at bo pga. vold i hjemmet.

Det er det danske omsorgsselskab Forenede Care, der står bag det nye krisecenter i Bjæverskov, og til at sørge for den daglige drift er Christine Ramsing blevet ansat som leder. Hun er uddannet pædagog med forskellige videreuddannelser inden for bl.a. psykoterapi, og har i mange år arbejdet i misbrugsverdenen, men har også erfaring fra krisecenter og som leder for anbragte børn og unge.

For hende er det en kæmpe drøm, der går i opfyldelse.

"Forenede Care har købt denne vidunderlige ejendom i Bjæverskov, og jeg har fået frie hænder til at indrette den. Det er et stemningsfyldt hus med meget charme, som jeg er taknemmelig over at skulle stå i spidsen for. Huset danner en tryg ramme om en stærk faglig indsats, og jeg føler, at Forenede Care har tillid til, at jeg kan opbygge og drive et godt krisecenter for dem. Det er et livsprojekt for mig."

Motivationen for Christine Ramsing er at kunne gøre en forskel for de kvinder, der bliver udsat for vold, og hjælpe dem med at få et liv uden vold. Og så synes hun også godt om en tilværelse, hvor hverdagen er alt andet end forudsigelig.

"Vi kan få et opkald, og en time efter står der en kvinde hos os, som er i dyb krise. Derfra skal vi så finde ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe hende."

Som leder af Bjæverskovhus Kvindekrisecenter har hun selv fået lov til at ansætte personalet, og her har en høj faglighed vejet tungt.

"I medarbejdergruppen taler vi om empowerment af de kvinder, der kommer til Bjæverskovhus. Altså hvordan vi kan hjælpe dem til at tage ansvar for eget liv og opdage egne styrker. Kvinderne skal være aktive medspillere i eget liv. Vi kan ikke løse deres problemer for dem, men vi kan støtte dem i at løse dem selv," siger Christine Ramsing.

De nye medarbejdere, som tæller både pædagoger og socialrådgivere, har alle på hver deres måde erfaring med at arbejde med familier i krise. Og så er der en ting mere, de har til fælles:

"De er alle sammen ildsjæle, der er villige til at gå en ekstra meter. De møder gerne ind på forskellige tidspunkter, hvis der er brug for det, og bliver også og sover her, hvis vi virkelig skal have knoklet igennem. Så det er nogen, der brænder helt vildt for det," siger Christine Ramsing.

Når en kvinde kommer til et krisecenter, kan hun enten selv have henvendt sig eller være blevet henvist af politi, sagsbehandler eller andre instanser. Derfra er det lederen af centeret, som visiterer, om kvinden er inden for målgruppen.

Er hun det, bliver der taget kontakt til kommunen, som skal betale for opholdet. Ifølge loven har alle kvinder nemlig ret til at komme på krisecenter, hvis de er inden for målgruppen.

Her kan der, ifølge Christine Ramsing, både være tale om fysisk, psykisk, økonomisk og seksuel vold.

Har man ledige pladser på et krisecenter, kan man registrere sig på en intern liste, så andre krisecentre kan henvise videre, hvis de ikke selv har plads. Dermed er det muligt, at der kommer kvinder langvejsfra til Bjæverskovhus. Og det kan også nogle gange være med fuldt overlæg.

"Jeg har en forventning om, at vi får kvinder fra hele landet. Nogle kvinder kan måske tænke, at det er praktisk at bo et sted, der ligger tæt på deres arbejde og børnenes skole, hvis manden ikke er for opsøgende. Men andre skal så langt væk som muligt, så manden ikke kan finde dem," siger Christine Ramsing.

Af samme grund bliver der også gjort meget for at slette alle spor, når en kvinde forlader sit hjem og flytter på krisecenter. Bl.a. bliver kvinderne hjulpet til, hvordan de kan slette oplysninger om deres færden fra deres telefoner. Og de bliver også rådet til at få undersøgt deres biler for sporingsudstyr, inden de kommer til Bjæverskovhus første gang.

Når der begynder at komme kvinder og børn på Bjæverskovhus Kvindekrisecenter, vil medarbejderne forsøge at skabe en så struktureret hverdag som mulig. Bl.a. vil job eller anden beskæftigelse stå højt på dagsordenen for kvinderne, og nogle har måske også brug for at komme på sprogskole. Men det kan være en udfordring, erkender Christine Ramsing.

"Min erfaring er, at det kan være svært, fordi kvinderne er så meget i krise. De har ikke det store overskud."

På Bjæverskovhus er der derfor forskellige tilbud, f.eks. Samtalesalon, som er gruppeterapi, og Satellitten, som er mor-barn-aktiviteter. Yoga og mindfulness kommer også på programmet sammen med beboermøder og fællesspisning. Alt i alt skal det gerne være med til at få kvinderne tilbage til en så normal hverdag som muligt og styrke dem i deres relationer til andre.

Og fordi det netop kan være svært at socialisere med andre, hvis man har været udsat for vold og dermed mistet meget af sit selvværd, er det også en stor fordel, at der er god plads på Bjæverskovhus, mener Christine Ramsing. Et stort hus og et stort udendørsareal gør det muligt at trække sig fra fællesskabet og være alene, når man har brug for det.

De grønne områder skal dog også bruges aktivt, og bl.a. er planen at få anlagt en urtehave, så kvinderne selv kan være med til at dyrke noget af deres mad. Men der er også et terapeutisk sigte med at få kvinderne ud i naturen, og derfor er der netop nu et projekt i gang, som forhåbentlig munder ud i en terapeutisk indrettet have, fortæller Christine Ramsing.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk