20. oktober 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny kunst i den gamle vandmølle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny kunst i den gamle vandmølle

De næste to weekender kan du opleve ny kunst i Tadre Mølle, når 11 "Onsdagsmalere" udstiller i den nyligt istandsatte ko- og hestestald. I efterårsferien inviterer Nationalparkens naturvejleder børnefamilier på kunsttur i naturen – og ROMU byder på mølleri, bagning og andet godt.

Heden - 02. oktober 2019 kl. 09:59
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alle er velkomne, når kunstnergruppen Onsdagsmalerne slår stalddørene op for en udstilling af ny kunst i den gamle Tadre Mølle i Nationalpark Skjoldungernes Land i weekenderne den 5. – 6. oktober og 12. – 13. oktober.
Naturen og kulturen i nationalparken er inspirationskilde for den vifte af forskellige kunstværker, som de 11 kunstnere har valgt at udstille. Du kan opleve malerier i akvarel, akryl, olie og mytiske stentøjseksperimenter.

”For mig er naturen en evig inspirationskilde,” fortæller Niels Jørgen Rasmussen, som er formand for Onsdagsmalerne, billedkunstner og fotograf.
”Og derfor er det er en glæde for os at udstille i nationalparkens porte – som her på Tadre Mølle. Nationalparken er det sted vi bor. Her er fjord og lys og årstidernes skiften. Her er dybe, grønne skove. Både landskaber og detaljer ligger lige uden for døren – og er til evig inspiration,” siger Niels Jørgen Rasmussen.

Oplev Tadre Mølle
Ud over kunst kan du den 12.- 13. oktober også opleve Tadre Mølle i funktion – og høre møllerne fortælle om vandmølledrift og mølleri.
Du kan også drikke kaffe og spise kager i Møllemaries cafe – og besøge kålhaven eller udforske haven med lægeplanter.
Nationalparkens port er åben – og det er ROMU´s udstilling ”Møllernes dal” også. Børn kan gå i bækken. Voksne kan trampe på trampestien omkring engen. Og alle kan klappe en ko.

Ny ko- og hestestald
Malingen på væggen i udstillingslokalerne er knap nok tør, før kunstnerne rykker ind. Tadre Mølles Venner har gennem det sidste år svinget hamre, save, murerskeer og malerkoste for at få de gamle stalde sat i stand. Træværk er skiftet og nyt stråtag er lagt på – og de to staldlænger står nu smukt klar til mange år endnu.

Kunsttur for børnefamilier i efterårsferien
Lørdag den 12. oktober klokken 12.30 inviterer nationalparkens naturvejleder Liv Louise Holm børnefamilier på en særlig kunsttur. Bliv inspireret af Onsdagsmalernes kunst – og naturen omkring Tadre Mølle – og prøv kreative kræfter med akvarel i naturen.

Flere børneaktiviteter i efterårsferien
I hele efterårsferien inviterer ROMU og Tadre Mølles Venner på aktiviteter for børn på Tadre Mølle. I kan opleve den gamle vandmølle, korn og mel og bagning.

Praktisk
• Tid for udstilling: Weekenderne 5. – 6. oktober og i den første weekend af efterårsferien den 12. – 13. oktober. Udstillingen er åben fra klokken 11 til 16.
• Tadre Mølles cafe og vandmølle er åben i weekenden 12. – 13. oktober. Men møllen, haverne, bækken og naturen omkring er der altid.
• Sted: Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø.

Arrangører
Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Onsdagsmalerne, Den Selvejende Institution Tadre Mølle, Tadre Mølles Venner, ROMU og Nationalpark Skjoldungernes Land.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk