28. september 2021
Køge Kommune skal være CO2-neutral i 2050. Logo: Køge Kommune.
Køge Kommune skal være CO2-neutral i 2050. Logo: Køge Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny kampagne: Køge Krammer Klimaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny kampagne: Køge Krammer Klimaet

Alle gode kræfter skal med, når Køge Kommune jagter målet om en betydelig CO2-reduktion. Under overskriften "Køge Krammer Klimaet" opfordres alle borgere til at deltage med gode ideer.

Opdateret 08. september 2021 kl. 11:53
Heden - 08. september 2021 kl. 08:30

Vi sætter alle sammen aftryk på klimaet - større eller mindre - hvad enten vi bruger bilen eller tager toget, varmer op med oliefyr eller fjernvarme, går i genbrugstøj eller køber nyt. På samme måde er vi også alle en del af løsningen, når vi skal reducere udledningen af skadelige stoffer.

Med en ambitiøs klimplan har Køge Kommune som mål at nedbringe CO2-udledningen betydeligt frem mod 2030 og at være CO2-neutral i 2050 - en plan, der kræver alle gode kræfter.

"Derfor søsætter vi en lille kampagne, som inviterer alle til at bidrage med gode ideer til en mere bæredygtig måde at leve på. Det behøver ikke være revolutionerende. Slet ikke. De små ting i hverdagen kan også gøre en betydelig forskel," siger borgmester Marie Stærke.

På sociale medier
Kampagnen #køgekrammerklimaet vil kunne opleves på både kommunens sociale medier i form af film, debatter og en brevkasse samt i det åbne byrum, hvor især Torvet vil lægge brosten til en række events - onsdag den 9. september vil teamet bag Klimaplanen og kampagnen således være til stede på Torvedagen med gode råd og små overraskelser.

Øvrige initiativer samt borgermøder om emnet vil som vanligt blive annonceret på kommunens hjemmeside og i pressen. Allerede nu er en af de store omstillinger i gang i form af omlægning fra oliefyr til fjernvarme i dele af Køge Kommune - mange flere initiativer, store som små, vil følge i de kommende år.

"Vi håber, at så mange borgere som muligt vil følge med på de sociale medier, dele deres gode erfaringer og sprede budskabet om, at #køgekrammerklimaet, så vi sammen kan få sat Køge på kortet over kommuner, der tænker frem i tiden," siger Marie Stærke.

Klimaplanen har fem overordnede temaer, som handler om varmeforsyning, el, landbrug, mobilitet og forbrug.

Der er i alt 40 konkrete initiativer, som er kommet til med input fra både borgere og erhvervsliv.

Planen kan ses i sin fulde længde på www.koege.dk/klimaplan

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk