25. oktober 2021
Meny i Viby donerede fem procent af lørdagens omsætning til Lyserød Lørdag. Her er det Sebastian Olesen, Meny, der overrækker checken til Inge Mølgaard fra Kræftens Bekæmpelses Roskilde-afdeling. Foto: Marie Louise Rasmussen.
Meny i Viby donerede fem procent af lørdagens omsætning til Lyserød Lørdag. Her er det Sebastian Olesen, Meny, der overrækker checken til Inge Mølgaard fra Kræftens Bekæmpelses Roskilde-afdeling. Foto: Marie Louise Rasmussen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Meny i Viby støtter brysterne med 18.328 kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Meny i Viby støtter brysterne med 18.328 kr.
Heden - 13. oktober 2021 kl. 08:30

Var man i Meny i Viby for at handle i lørdags, var man med til at støtte et godt formål.

For at bakke op om Lyserød Lørdag og sætte fokus på brystkræft, havde butikken nemlig valgt at donere fem procent af lørdagens omsætning til kampen mod brystkræft.

"Alle er enten i familie med en eller kender en, der har eller har haft kræft. Det rammer alle - høj som lav - og det er vigtigt, at vi gør noget ved det," lyder det fra købmand Hans Olesen om årsagen til, at Meny i Viby var med til at markere dagen.

Alt i alt blev det til en donation på 18.328 kr., som Inge Mølgaard, formand for Kræftens Bekæmpelses afdeling i Roskilde, modtog på en check i mandags.

"Det er en fantastisk opbakning, vi har modtaget i Viby, og en særlig tak skal lyde til Hans Olesen for den flotte donation. Viby er med til at gøre en stor forskel for brystkræftsagen," siger hun.

Sebastian Olesen, der står til at overtage Meny i Viby, når hans far, Hans Olesen, går på pension, havde fornøjelsen af at overrække checken.

"Vi er rigtig glade for, at pengene går til et super godt formål, som berører rigtig mange mennesker," siger han.

Hans Olesen er også glad og stolt over det beløb, han nu kan give videre til Kræftens Bekæmpelse.

"Der skal lyde en stor tak for den kæmpestore opbakning, der har været til indsamlingen, og for alle de positive tilkendegivelser. Jeg er utrolig glad for, at vi nu kan give alle disse penge videre til kampen mod kræft."

Af Marie Louise Rasmussen

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk