17. november 2018
Helle uge 44
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helle Lynge takker af...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helle Lynge takker af...
Heden - 30. oktober 2018 kl. 12:51
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 19 år har Helle Lynge haft fingeren på pulsen, når det gælder boligmarkedet!
Der er vist næppe tvivl om, at Helle Lynge er indbegrebet af danbolig Borup – og en meget engagereret og passioneret ejendomsmægler, med stor kærlighed til lokalområdet.
Det står klart for de fleste der har handlet med den kontante ejendomsmægler, og for dem der har mødt hende i lokalområdet.
"Jeg har altid befundet mig som en fisk i vandet i mæglerbranchen, og jeg har været mere end taknemmelig over alle de mennesker jeg har lært at kende på min vej de sidste 19 år" fortæller Helle Lynge, der i alle årene har hjulpet hundredevis af sælgere og købere med at finde hinanden - med udgangspunkt fra Hovedgaden i Borup. Om flytningen fra den ene side af gaden til den anden fortæller Helle: "Til sidst sad vi næsten på skødet af hinanden, og jeg havde over længere tid været på udkig efter mere plads. Så for knap 6 år siden, flyttede jeg butikken til større lokaler lige overfor – og det var i samme periode, at jeg overtog danbolig Viby".
Siden har Helle Lynge afhændet sine danbolig-butikker i Borup og Viby til danbolig Køge. "For det første fik jeg et tilbud jeg ikke kunne sige nej til, og da jeg samtidig fik muligheden for at fortsætte som daglig leder i Borup, og slippe for en masse administration – var det helt perfekt for mig. Så kunne jeg fuldt ud koncentrere mig om det jeg brænder for, nemlig at skabe det perfekte match mellem sælger og køber, der bringer en god handel i hus" siger Helle Lynge.
Nu er tiden så inde til, at Helle Lynge skal "flyve fra reden" - og selvom beslutningen ikke har været nem, så møder vi Helle der går og prøver at vænne sig til konsekvenserne af sin beslutning. "Jeg har godt nok lidt ondt i maven, men jeg glæder mig også utrolig meget" fortæller Helle, og fortsætter: "Ikke mindst glæder jeg mig til, snart at kunne prioritere meget mere tid til min familie og gode venner. Og til de mange spændende gøremål og oplevelser, som jeg nu får god tid til".
Helle er fortsat dybt engagereret i det hun laver, og brænder for at bringe mennesker videre i deres bolig-liv. De fleste af sine vågne timer, er da også blevet brugt på mæglergerningen. Og mon ikke hun lige skal nå have en handel mere på plads.
I fredags blev Helle overvældet af mange besøgende, der kiggede forbi for at ønske "god vind" da der var inviteret indenfor til reception i danboligs lokaler på Hovedgaden i Borup.
"Selvom jeg glæder mig rigtig meget til mit nye liv, så er det altså ikke uden en vis angst for, om jeg overhovedet kan undvære det hele, mine søde piger på kontoret, alle mine fantastiske kunder – og den livsstil som har fyldt hele mit voksne liv. Men nu skal det prøves…" fastslår ejendomsmægler Helle Lynge.
Helle Lynge har sidste dag i danbolig, onsdag den 31. oktober.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk