12. april 2021
Kim Greiner, der selv er uddannet skovfoged, føler sig beslægtet med den mere end 800 år gamle eg, Skovfogedegen, som han her er fotograferet sammen med.

Turen gik også forbi Hurlumhej i Dyrehavsbakken og restauranten Den Gule Cottage, som var coronalukket.
gallery icon

Se billedserie

Kim Greiner, der selv er uddannet skovfoged, føler sig beslægtet med den mere end 800 år gamle eg, Skovfogedegen, som han her er fotograferet sammen med. Turen gik også forbi Hurlumhej i Dyrehavsbakken og restauranten Den Gule Cottage, som var coronalukket.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forår i coronaens tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forår i coronaens tid
Heden - 31. marts 2021 kl. 08:30

8. del. Togtur til Klampenborg

Det var ikke rigtig forår, da vi tog på denne tur, men det var lige efter "hedebølgen" i februar med 12-15 graders varme. Erantis og vintergækker var piblet op, men den sidste fredag i februar var der dukket en kølig vestenvind op. Den skulle dog ikke holde os hjemme.

Der var nu kommet nogle få lempelser i coronarestriktionerne, og de små forretninger måtte igen åbne, bl.a. Røde Kors butikken i Borup Centeret, men ikke restauranter, biografer og frisører.

Personligt har jeg en hjemmefrisør, der gerne klipper mig, når jeg bare giver et vink, og så er det også så praktisk, at jeg sover med hende. Nå, det er min kone Gitte.

På denne fredagstur i vinterens sidste krampetrækninger tog vi toget fra Borup til Hovedbanen med pladsbillet og mundbind og derefter S-toget til Klampenborg.

Fra Klampenborgs smukke station gik vi ned mod Strandvejen, og på hjørnet står et gammelt hult egetræ, der hedder "Skovfogedegen".

Egen er over 800 år gammel, så det var et lille ungt træ, da biskop Absalon tog det første spadestik til byen København. Eller hvad man gjorde dengang.

Jeg er selv uddannet skovfoged, så jeg føler mig beslægtet med træet, og vi er begge ved at blive en smule toptørre. Træet hedder Skovfogedegen, fordi den katolske skovfoged Georg Weisler, der levede fra 1772 til 1854, brugte det hule træ som bederum.

På den anden side af Strandvejen ligger en lille sød restaurant, der hedder "Den Gule Cottage". Det er egentlig portnerhuset til Klampenborg Vandkuranstalt opført 1844 af Bindesbøll.

Portnerbygningen prydes af et flot tårnur fra den berømte tårnursfabrikant Henrik Kyll. I vore dage er det nærmest en dukkehusrestaurant med tilhørsforhold til Raadvad Kro.

Julehjerterne hang stadig i vinduerne, og et meget optimistisk skilt fortæller, at de åbner igen 6. januar. Den må de så længere ud i skoven med.

Af tidligere erfaring med besøg i Klampenborg er der ikke ret meget spiseligt i nærheden af Bellevue Teatret, så vi havde købt en sandwich på Hovedbanen og medbragt varm kakao hjemmefra. Under nogle store egetræer fandt vi en bænk med udsigt til Bellevue strand og Østersøen.

Bagefter gik vi selvfølgelig ned til stranden, og meget mærkeligt var der sat en slags snehegn op i forskudte baner på stranden. Første bane havde fanget en masse blade, og ellers kan jeg ikke rigtig regne meningen ud. Var det på grund af sandflugt eller hvad?

Badeomklædningen lå smukt i hvide bygninger, og ishuset "Hansen og Jacobsen" var selvfølgelig lukket.

Over Strandvejen igen, og lidt efter gik vi igennem den røde port med dronning Margrethe 2.'s monogram.

Dyrehaven stammer fra Christian 5.'s tid, hvor han i 1670 oprettede en dyrehave til den ret voldsomme parforcejagt, der krævede masser af skov, veje og hjortevildt.

Sammen med Gribskov og Store Dyrehave er Jægersborg Dyrehave udpeget som Unescos verdensarvsområde på grund af det historiske jagtlandskab. Så er det jo en pudsighed, tangerende til det tåbelige, at man har flyttede Jagt- og Skovbrugsmuseet, der netop lå lige ved dette verdenarvsområde, til Jylland. I udflytningens hellige navn.

Da jeg i sin tid gik på Skovskolen i Nødebo, havde vi skovfoged Løv som lærer i jagt og vildtpleje. Han var netop skovfoged i Dyrehaven, og hans vigtigste opgave var at holde bestanden af hjortevildt nede, så de ikke overgræssede arealerne.

Jeg har aldrig selv været den store jæger, og jeg bryder mig bestemt ikke om at slå mine medskabninger ihjel, hvis de er større end fluer. Jeg sad til eksamen i jagt og vildtpleje og havde trukket spørgsmålet om jagt på sommerbukke. Det er egentlig godt gjort, for når bukken har gjort sit hårde arbejde med at parre alle hunnerne, så må man godt skyde bukkene om sommeren.

Jeg beskrev malende, hvordan jægeren skulle snige sig ind på byttet, og da jeg faktisk ikke vidste ret meget om det, kom der mange unødvendige detaljer med, så censor afbrød: "Ja Greiner, skyd nu den buk, så vi kan få vores kaffepause". Så trykkede jeg på aftrækkeren og fik vistnok mg.

Vi var nået ind på Dyrehavsbakken, og skilte proklamerede, at de åbner 26. marts. Optimistisk? Ja måske, men man kan da håbe.

Dyrehavsbakken siges at være verdens ældste forlystelsespark med over 400 år på bagen.

Park og park er måske så meget sagt, men det hele startede med den uskyldige jomfru Kirsten Piil i 1583. Hun var faret vild i den mørke skov, og pludselig fandt hun en kilde, der viste den vildfarne jomfru ud af skoven. Det er sjældent, at en kilde ligefrem kan vise vej, men sådan er historien.

Det viste sig hurtigt, at kilden havde helbredende kraft, så folk valfartede til omkring Sankt Hans aften. De skulle så passe på, at de ikke faldt over bunker af krykker og stokke, som de helbredte kildegæster havde efterladt igennem årene.

Nu er der ryddet op, og kilden er der stadigvæk, dog kunne vi ikke se så meget som en dråbe vand. Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til, og så kom gøglerne i kildetiden med små telte og skure og i vore dage med alverdens forlystelser.

Det så dog meget øde ud denne sidste fredag i februar. På forlystelserne var der sat presenninger og plader op over det meste, og der var kun enkelte mennesker. Cirkus Revyens store telt stod majestætisk, og sæson 2021 bliver vist Ulf Pilgårds sidste.

En stor attraktion er Korsbæk fra serien Matador, der er bygget op med både Postgården, Jernbanecafeen, Skjerns Magasin m.m. Det er et meget populært sted at spise og få rundvisninger.

På en plade stod der Korsbæk på Bakken 2. dec. 2014 og underskrevet af Lise Nørgaard: "Det er 40 år siden, jeg fik en tanke. Og tænk engang, hvad den har ført med sig".

Bakken har jeg besøgt mange gange som "en flink dreng", og vi skulle altid se professor Tribinis nye show med bl.a. dødsstrålerne fra Utterslev Mose, og en enkel gang så jeg miss Florens dansenummer.

Alt det gøgl er desværre væk, men Bakkens Hvile eksisterer stadig. Jeg husker, da Åse ville stå på hænder for en daler. Hun var en stor kraftig dame, og nyankomne karle smed gavmildt dalerne op på scenen for at se det fænomen. Så lettede Åse fodballerne og førte hænderne ind under foden, og så stod hun på hænder.

Hurlumhej ligger der også stadig med en forhindringsbane, som gæsterne skal igennem. Når pigerne kom ud i lette sommerkjoler og gik over en rist, blev der trykket på en knap med trykluft, så skørterne fløj op til glæde for husarerne.

Minderne rumsterede om hvert hjørne, men vi gik videre til Ulvedalene, hvor der også står et tudsegammelt egetræ kaldet "Ulvedalsegen". Bagved stod et kæmpe siddepladsarrangement til forestillingen til sommer. Der skal spilles "Hobitten", som blev aflyst forrige sommer på grund af corona.

På en skovsti mødte vi et par unge piger af anden etnisk oprindelse. De gik med to papkrus og balancerede med en hvid kageæske. Det så godt ud, og det var jo ved at være kaffetid, og jeg spurgte, om det var købt i nærheden. På pæredansk sagde de: "Nej, det er købt hos Lagkagehuset i Lyngby".

Lyngby ligger ikke umiddelbart i nærheden, så vi gik ned mod Peter Lieps hus, der selvølgelig også var lukket. Der var dog stillet en bod op, og vi fik en crossant og et krus chokolade.

Kioskmanden sagde: "Når det nu er fredag, må vi jo godt skeje lidt ud. Så skal der flødeskum på?" Ja tak. Vi var ude på de vilde vover, så det blev med flødeskum.

Borde og bænke var pakket væk, så vi fandt en træstub til kombineret bord og bænk.

Så begyndte tiden at løbe fra os, for vi havde bestilt et tog på Hovedganegården til kl. 14.43, og det var indenfor spærretiden for vores "mimrekort". Vi hastede mod Klampenborg Station, og der holdt et S-tog lige parat. Det kørte dog først om 10 minutter og ville ankomme til hovedbanen kl. 14.50. Lige et par minutter for sent, men så blev vi kreative.

Gitte fik booket et tog til Odense kl. 14.59, og det var lige 1 minut før spærretiden. Ulempen var, at det ikke stoppede i Borup. Så vi stod af i Roskilde, og lidt efter kom toget til Ringsted, der stopper i Borup. Så måtte vi dog bruge rejsekortet det sidste stykke, og turen kostede 16 kr og 13 øre fra Roskilde til Borup. Så havde vi næsten tjent til crossanterne og kakao hos Peter Lieps. Og hvad der er sparet er tjent.

Af Kim Greiner, Borup

Læs om mine foredrag og rundture på hjemmesiden www.rejsefortaelling.dk

Fortsættes i 9. del. Forår i coronaens tid.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk