31. maj 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folk flokkes om bibliotekernes digitale reoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folk flokkes om bibliotekernes digitale reoler

Køge Bibliotekerne flytter med succes ressourcerne over til de digitale tjenester - og det kan give nye brugere.

Heden - 31. marts 2020 kl. 10:20
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mange af os er hjemme i disse dage - og en stor del savner med garanti at kunne komme en tur på biblioteket og blive både underholdt, inspireret og sågar klogere. Og det lader sig faktisk fint gøre, selv om døren til de fysiske biblioteker er lukket.
Den digitale udlånstjeneste for e- og lydbøger, eReolen har gennem den seneste uge oplevet en stigning på 50 pct. i antallet af udlån. Også bibliotekernes digitale filmtilbud,
Filmstriben, har oplevet større efterspørgsel, fortæller René Høtbjerg Øhlenschlæger, som er biblioteksfaglig leder i Køge Kommune:

"Vi forsøger at justere vores tilbud, og derfor har bibliotekerne øget loftet for lån via eReolen og Filmstriben fra 4 til 6 digitale lån pr. måned pr. låner. Samtidig har vi øget bemandingen i vores bidrag til den landsdækkende tjeneste biblioteksvagten.dk, hvor man kan maile eller ringe til en bibliotekar og få vejledning," siger han.

Mens mange gymnasieelever i øjeblikket skriver på større opgaver, er der også efterspørgsel på både underholdning til børnene og inspiration og oplysning til de voksne. Og det hele handler ikke om corona:

"Emner som ensomhed, fake news og forskellige politiske tiltag får en forstærket aktualitet i de her tider. Vi forsøger at guide vores brugere i retning af det, de har brug for, mens vi også gerne vil inspirere eksempelvis til andre kulturelle tilbud inden for vores felt," siger René Høtbjerg Øhlenschlæger

Køge Bibliotekerne bruger f.eks. deres Instagram og facebook-sider til at gøre opmærksom på digitale begivenheder i litteraturens verden, muligheden for musikkoncerter, som man kan se derhjemme og meget andet. Men vi vil faktisk også gerne opfordre folk til at dele deres gode læseoplevelser med hinanden:

"Det er det fedeste, hvis vi kan inspirere hinanden som privatpersoner, og der skal vi i den her tid selvfølgelig være med til at bygge bro. Så tag endelig opslag med #køgelæser, hvis du deler læseoplever på dine sociale medier," siger René Høtbjerg Øhlenschlæger og tilføjer:

"Vi både håber og tror, at vi når nogle nye brugere i øjeblikket. Og vi håber, at vi også vil se dem på vores biblioteker, når corona er drevet forbi."

Guide til digitale litteraturtjenester
Oversigt over KøgeBibliotekernes digitale materialer: https://www.koegebib.dk/e-materialer

Ebøger og digitale lydbøger: https://www.ereolen.dk

Film: https://www.filmstriben.dk

Koncerter hjemmefra: https://www.koegebib.dk/e-materialer/525

RP Digital er et slaraffenland til både fornøjelse og faglige magasiner: https://www.koegebib.dk/e-materialer/rb-digital

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk