21. februar 2019
crow singing on lawn ( Corvus frugilegus )
crow singing on lawn ( Corvus frugilegus )
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farvel til rågerne i Viby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farvel til rågerne i Viby
Heden - 11. februar 2019 kl. 09:34
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en lille skov i Viby har en rågekoloni i mindst 6 år generet naboerne. Nu har kommunens Klima- og Miljøudvalg besluttet at fælde skoven og i stedet plante en blanding af buske og træer i en mere åben og lav bevoksning, som rågerne ikke vil bo i.
"Vi lægger i vores beslutning vægt på, at det nye område giver en bedre bynær natur med en større biodiversitet end i dag, så på sigt får spejderne og andre lokale brugere af området faktisk et bedre naturområde tilbage", siger formand for Klima- og Miljøudvalget, Karim Friis Arfaoui.

"De lokale spejdere, der bruger området, er naturligt bekymrede for, hvad der kommer til at ske. Derfor har vi besluttet, at de inddrages mest muligt i udviklingen af det nye naturområde, der skal erstatte det gamle. Samtidig vil i 2020 afholde et nyt borgermøde om råger for at diskutere, hvordan tingene har udviklet sig", siger udvalgsformanden.

Rågerne yngler i kolonier i småskove i træer over 5 meters højde. Sådan en skov har i Viby på hjørnet mellem Vibyvejen og Assendløsevej tiltrukket en stor bestand af råger, som er meget generende for borgerne i byen.

Kommunen har i flere år forsøgt at fjerne rågerne. Regulering, fjernelse af reder, fældning af redetræer, opsætning af elektronisk fugleskræmsel, opstilling af rovfuglevimpel har været forsøgt - og naboerne har forsøgt at forstyrre rågerne ved at larme nær kolonien.
Men der er stadig 35-40 reder og ingen udsigt til, at tiltagene kan fjerne rågerne.

Den 12. januar holdt kommunen et borgermøde på Dåstrup Skole, hvor problemet blev drøftet grundigt.
Løsningen er nu blevet, at den nuværende skov fældes i sin helhed, og i stedet plantes der en blanding af buske og træer i en mere åben og lav bevoksning. Disse træer og buske vil rågerne ikke bygge reder i, og samtidig vil det opfylde forpligtelsen til at bibeholde skov på arealet.

Rågerne fra skoven vil flytte et andet sted hen, og det kan meget sandsynligt blive et andet sted i Viby-området. Der vil derfor nu være stort fokus fra både kommunen og borgerne på at regulere andre kolonier i byen og straks sætte ind overfor nye kolonier.

Både Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling har forståelse for problemet, og er indforstået med løsningen.
Sagen skal endeligt behandles i byrådet.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk