19. februar 2020
Sasseline og Alexander fra elevrådet og 5. årgang. Eleverne har malet skilte som de skal bruge, når de hjælper de mindre elever sikkert ind på skolen.
Sasseline og Alexander fra elevrådet og 5. årgang. Eleverne har malet skilte som de skal bruge, når de hjælper de mindre elever sikkert ind på skolen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elever som ambassadører for sikker trafik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elever som ambassadører for sikker trafik
Heden - 21. januar 2020 kl. 08:30
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden november 2019 er Viby Skoles elevråd blevet inddraget i, hvordan de trafikale problemer omkring deres egen skole kan løses. Eleverne har deltaget i en række workshops, hvor de selv har kortlagt problemerne, udviklet løsninger og præsenteret løsningerne for resten af skolen.
Projektet er finansieret af Roskilde Kommune og skal bidrage til at finde løsninger på de trafikale udfordringer som sammenlægningen af tidligere Dåstrup og Peder Syv Skole har medført.
For at løse problemerne er der behov for både at tænke i trafikanlæg og brugernes adfærd. Eleverne er med deres projekt kommet med nogle bud på, hvordan dele af problemerne kan løses. Især kan eleverne være ambassadører og rollemodeller for, hvordan en ændret adfærd kan være med til at løse en del af problemerne.
Projektet har også givet mulighed for at afprøve nogle fysiske tiltag i en kortere periode, der kan gøre skolen og kommunen klogere på, hvad der skal til for at løse problemerne.

Elevernes løsninger
Viby Skoles afdeling Ørstedvej har fået flere elever efter skolesammenlægningen, og flere elever har nu længere til skole. Det medfører, at mange kører deres børn i skole, og ifølge eleverne skaber det trafikproblemer om morgenen. Det er f.eks. bakkende biler på den tæt pakkede p-plads, der skaber utryghed. Eleverne rapporterer også om utryghed på cykel pga. de mange biler især ved indkørsel til skolen.
Eleverne har foreslået en kys og kør-zone, og i samarbejde med Roskilde Kommune afprøves dette i en midlertidig periode.
Ideen er, at flere elever skal gå ind på skolen selv for at få et bedre flow i trafikken og gøre plads til de næste. Desuden afprøves en afskærmet cykelsti mod ensretning i en midlertidig periode.
Eleverne supplerer med grundig information om projektet og viser alle skolens klasser efter tur, hvad de skal gøre for at forbedre trafiksituationen uanset om de kommer til skole til fods, på cykel, i bus eller bliver kørt.
Eleverne kommer på denne måde til at fungere som ambassadører og rollemodeller for den rigtige adfærd.

Eleverne tager ansvar
Eleverne har informeret grundigt om projektet til både elever og forældre.
0.-3. årgang har fået en rundvisning på p-pladsen for at være sikre på, at alle ved, hvad de skal fortælle deres forældre.
Til en morgensamling har elevrådet vist en video om den rigtige adfærd, de selv har produceret. Efter at have vist en klasse rundt fortæller Lucas fra elevrådet og 5. årgang:
”Jeg tror, det kommer til at blive bedre end før, fordi jeg tror, at cykelstien fra Ørstad vil hjælpe, og kys-og-kør er placeret et godt sted. De små kunne godt lide konkurrencen – og at man får et kryds hvis man går, cykler eller kører med bus.”
I den kommende tid vil elevrådet være at finde foran skolen om morgenen, hvor de vil være med til at hjælpe de mindre elever sikkert ind på skolen.
Iført gule veste og med skilte vil eleverne være til stede til tryghed for de mindre elever og måske især for deres forældre. Det skal medvirke til, at flere elever selv kommer i skole enten ved at cykle, gå eller tage bussen.
Hvis det ikke kan lade sig gøre, opfordres eleverne til selv at gå ind fra p-pladsen. Det hele under sloganet "Kom sselv i ssskole ssiger ssslangen Ole".
Efter ca. to måneder evalueres projektet med en spørgeskemaundersøgelse og en trafiktælling. Elevrådet får mulighed for at fortælle skolebestyrelsen, hvad de synes, der skal gentages, og hvad de mener, de selv og andre elever kan gøre for at fastholde den rigtige adfærd.

Af Johan Heichelmann,
Børnetrafikplanlægger

Tip os

57522288


heden@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk